Data Sci­en­ti­sts til udvikling og idrift­sæt­tel­se af ML-modeller

Vil du være med til at skabe fundamentet for et datadrevet toldvæsen? Har du stærke kompetencer inden for udvikling, test og idriftsættelse af risikomodeller med brug af machine learning? Eller har du stærke kompetencer inden for data science og ønsker at blive dygtig til implementering af ML-modeller og avanceret modellering? Og ønsker du at arbejde med en moderne cloud-baseret dataplatform og gøre en forskel for det danske erhvervsliv og beskyttelsen af vores samfund?

Tag del i udviklingen af fremtidens kundeorienterede og datadrevne toldvæsen   

Den nye EU-toldlovgivning medfører væsentlige ændringer både for erhvervslivet og Toldstyrelsen i Danmark, herunder udskiftning af hovedparten af den samlede it-portefølje på toldområdet. Det vil have meget stor betydning for den danske import og eksport, for det indre marked, for danske virksomheder og for vores kolleger i Toldstyrelsen, som vi arbejder tæt sammen med. Vi søger derfor en erfaren og nysgerrig kollega, som formår at skabe indsigt fra data og som kan omsætte metoder inden for analytics og big data til velfungerende løsninger.  

Om stillingen

Du bliver ansat som data scientist i vores center EUTK Data og Analyse, der tæller ca. 30 stærke profiler inden for bl.a. data science, data management og business intelligence. I centret dyrker vi vores kernefagligheder og følger med i markedets trends. Og så er vi alle allokerede ind i agile teams i det såkaldte EUTK-program, der er ret unikt, idet det er organiseret efter SAFe og er et af de største af sin art i Danmark med omkring 400 skarpe hoveder fra UFST, Toldstyrelsen og leverandører.

Du vil blive en del af vores BI & Analytics-team, som udvikler, tester og idriftsætter BI- og Analytics-produkter med brug af vores teknologi-stak og python-baserede tool chain inden for Microsoft Azure-universet. Vi anvender data fra de spritnye it-transaktionssystemer, samt historisk data fra vores legacysystemer som behandles i vores nye cloudbaserede dataplatform. Konkret vil du fx komme til at arbejde med:

  • Implementering og ibrugtagning af den nye analytiske dataplatform, herunder self-service-miljøer (baseret på Azure Machine Learning service), platform for containerized-services (Docker og Kubernetes)
  • Etablering og implementering af nye arbejdsprocesser og best-practice for udvikling, dokumentation og idriftsættelse af ML-modeller
  • Forretningsmæssige og tekniske afklaringer for integrationen mellem dataplatformen og de kommende transaktionssystemer ift. udstilling af ML-modeller
  • Modeludvikling, test, dokumentation og idriftsættelse af statistiske modeller, som understøtter en mere datadrevet risikoanalyse og kontroludvælgelse i Toldstyrelsen
  • Udvikling af setup til at monitorere idriftsatte modellers performance og løbende behov for vedligeholdelse
  • Tilrettelæggelse og transformation af data til brug for modeludvikling og BI-løsninger

Du skal være klar til, at dine arbejdsopgaver ændrer sig i takt med programmets releases af nye it-systemer og modningen af dataplatformen. Således skifter dine opgaver gradvis karakter fra tekniske opsætninger og forretningsafklaringer til større fokus på analytisk arbejde, modeludvikling og -idriftsættelse.

Du får mulighed for at arbejde med at udvikle og idriftsætte analytics-modeller på en af Danmarks største data- og analytics-platforme. Du opnår et stort kendskab til cloud-baseret end-to-end udvikling af ML-modeller og berøring med en lange række Azure-teknologier inden for udvikling og deployment. Du bliver del af en af Danmarks største IT-udviklingshuse med omkring 1.500 medarbejdere, hvoraf ca. 300 har stærke data- og analysekompetencer. Så du vil have rig mulighed for at samarbejde med højt kvalificerede specialister og generalister. Derudover har du rig mulighed for at vidensdele med dine kommende kollegaer til et af vores mange faglige og sociale arrangementer. For at styrke din faglige udvikling er der, udover hands-on erfaring, også mulighed for at tage relevante Azure-certificeringer og deltage i nogle af markedets nyeste kurser.

Om dig                                                                                                                                                                       

Vi forventer, at du har god erfaring med udvikling af ML-modeller og idriftsættelse i Python. Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. Cand.scient, cand.IT, IT-ingeniør eller lign., eller kan på anden vis dokumentere de efterspurgte kompetencer. Du kan også have en anden baggrund – men hvor du med dine erfaringer har etableret solide kompetencer inden for følgende områder:

  • ML libraries fx sklearn, pytorch, keras, NLTK og tensorflow
  • Gængse Python libraries fx numpy, scipy og pandas
  • Versionsstyring ved brug af Git, kendskab til branching og arbejde på kode i et team.
  • Notebooks fx (Jupyter Notebook)  
  • Test af Python code (fx unit testing)
  • High-dimensional og Semi-struktureret data
  • SQL Databaser

Det er en fordel, hvis du har kendskab til en eller flere af følgende punkter:  

  • Udvikling af Pipelines for test og idriftsættelse af modeller
  • Udvikling af modeller inden for unsupervised learning (fx anomally detection) og NLP   
  • Containerization/Docker
  • NoSQL DB (fx MongoDB)
  • Cloud computing, særligt Azure teknologier (fx Azure Virtual Machines, Azure Machine Learning og Azure DevOps)
  • Konfiguration og/eller brug af Kubernetes-cluster
  • Interpretation og overvågning af ML-modeller
  • Compute-clusters (fx Databricks)

Som person er du løsnings- og fremdriftsorienteret, og du tager ansvar for dine opgaver samtidig med, at du også har øje på detaljen. Dine kolleger beskriver dig som en person med et godt humør og en positiv indstilling og som en, der er villig til at indgå i et team med fokus på den fælles opgave.

Du sætter en ære i at samarbejde og at sikre den nødvendige koordinering og vidensdeling i de teams, du indgår i. Du har sans for at skabe relationer med udgangspunkt i faglighed og forretningsforståelse.  

Toldprogrammet

I Toldprogrammet er vi pt. ca. 400 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere, medarbejdere fra Toldstyrelsen og eksterne konsulenter. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Stemningen er god imellem os, og vi har en let og uformel omgangstone. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har fri parkering i kælderen.

Ansøgning og ansættelsesvilkår

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 10. juni 2022. Men vi holder samtaler løbende, så vi vil gerne høre fra dig så hurtigt som muligt. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Tune Bergholt Hammer på tlf. 72 38 90 85 eller data scientist Simon Nyrup 72 38 42 46.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg. 

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 


Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

 Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Gem job