Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

System­kon­su­lent til en af Danmarks førende virk­som­he­der

Kan du hjælpe med at gøre os til Danmarks bedste omnichannel-virksomhed? Og vil du gøre det i et team, der altid har humor og faglighed i fokus?

”Du er med fra ide, til vores løsninger går i luften. Så hvis du har ambitioner, er der alle muligheder for at sætte dit helt eget aftryk på en allerede succesfuld virksomhed,” fortæller IT-forretningsudviklingschef Henning.

Moderne isenkram – online og i butikkerne

Imerco er Danmarks eneste landsdækkende isenkramkæde med mere end 160 fysiske butikker og en hurtigt voksende webshop.

Som en del af vores digitale strategi bliver der satset benhårdt på omnichannel, og derfor søger vi en systemkonsulent med fokus på integrationer mellem de forskellige systemer.

Spil en vigtig rolle med drift og nye løsninger

Som vores nye kollega bliver du en vigtig del af vores vækstrejse, hvor du kan se frem til at få en bred rolle med stor indflydelse på vores digitale fremtid. I din hverdag får du ansvar for at:

  • drifte og teste integrationer og systemer
  • vedligeholde integrationer mellem forskellige systemer i krydsfeltet mellem IT og forretningen
  • yde second-level support på vores omnichannel-services (Salesforce, Umbraco, Agilic m.m.)
  • udvikle, fejlsøge og vedligeholde vores forskellige cloud-tjenester
  • være med til at scope nye services og løsninger sammen med forretningen
  • have kontakt til leverandører af forskellige IT-services med henblik på at sikre optimal drift og setup i vores systemer.
  • lave kravspecifikationer, udvikle og teste i samarbejde med eksternt udvikler-team – samt udfordre dem på den rette løsning for Imerco.

Dit arbejde og ovenstående opgaver vil foregå i tæt samarbejde med vores eksterne udviklingspartner. Vi forventer ikke, at du selv kan udvikle og kode, men kendskab til området er en fordel.

Dit overordnede mål vil være at sikre en kontinuerlig udvikling af vores omnichannel-rejse, så vi også i fremtiden bevarer vores position som en af de bedste omnichannel-virksomheder i Danmark.

Bliv en vigtig del af vores fremtidige løsninger

Der sker rigtig meget i huset, og tingene ændrer sig hele tiden. Derfor får du rigtig gode muligheder for at suge viden til dig – og vi bliver kun glade, hvis du har lyst til at byde ind med ideer til forbedringer. Samtidig er vi altid på udkig efter nye teknologier og løsninger, som du kan få indflydelse på i tæt samspil med forretningen.

Et stærkt team med ambitioner inden for omnichannel

På hovedkontoret i Herlev – hvor du også får base – er vi mere end 100 medarbejdere, som tæller både uddannede specialister og garvede kolleger, der har været i branchen i mange år. Du bliver en del af IT-afdelingen sammen med 14 dygtige kolleger, men du kommer også til at arbejde tæt sammen med kolleger fra omnichannel-afdelingen og vores eksterne IT-team.

”Det er os, der opfylder ønsker og behov fra forretningen. Og så vil du opleve, at vi er meget nede på jorden, og at vi altid går efter, at det skal være sjovt at gå på arbejde.” – Henning

Har du ambitioner inden for dit fag?

  • Der er flere indgange til rollen, men vi forestiller os at du som minimum har nogle års erfaring fra en lignende rolle, gerne fra en webbaseret virksomhed. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende for os.
  • Du har gerne kendskab til at omsætte forretningskrav til konkrete IT-løsninger.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med databaser, ligesom du måske har forskellige certificeringer på dit CV.
  • Det er ikke et krav, at du har erfaring med Salesforce, Umbraco eller Agilic. Har du erfaring med andre løsninger, hører vi også meget gerne fra dig.

Har du appetit på Imerco?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex, Mathias Jørgensen på telefon 72 45 91 45.

Send dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen heraf med, hvorfor du søger jobbet allerede i dag og senest den 12. juli 2022 via nedenstående link. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Imerco er Danmarks største isenkramkæde med mere end 160 butikker fordelt over hele landet og en årlig butiks- og onlineomsætning inklusive moms på ca. 1,75 mia. kr. Derudover driver Imerco en af Danmarks største kundeklubber, Imerco+, med over 1 mio. medlemmer.

Imerco blev startet af visionære isenkræmmere helt tilbage i 1928 og fyldte således 90 år i 2018. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I 2017 overtog Imerco detailkæden Inspiration.

I dag udmærker Imerco sig ved at være den førende butikskæde med det største udvalg af varer og brands inden for køkkenudstyr og borddækning samt et stort sortiment inden for boligindretning, el-artikler og gaver.

Endvidere har Imerco en lang række brands, der ikke kan købes andre steder, blandt andet Timm Vladimir Kitchen, Cook&Baker og erik bagger a/s.

Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding-koncernen.

Kontaktperson

Mathias André Jørgensen
Rekrutteringskonsulent

Tlf. +45 72 45 91 45

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex søger for Imerco
Publiceret: 29. juni 2022

Arbejdssted

Location Herlev