Full Stack softwa­re­ud­vik­ler og teamleder til WebLager.dk Cloud Solutions

 
Vi søger en teamleder, der kan være med til at udvikle og optimere vores softwareudviklere. Er du en erfaren og dygtig personaleleder med erfaring inden for softwareudvikling, så er dette en spændende mulighed for dig, som både kan og vil gøre en forskel.

Dine primære opgaver

  • At lede den fortsatte udvikling af vore SaaS-løsninger
  • At være den i teamet som udviklerne kan støtte sig til – det gode eksempel
  • At anvise løsninger på komplekse problemer
  • At udvikle vort team af senior og junior udviklere
  • At rapportere til ledelsen

Kan du inspirere dit team?

Som person er du resultatorienteret og har et højt drive, og du trives med at arbejde for at nå afdelingens samlede mål. Du er den, der motiverer dine medarbejdere til at nå deres personlige mål og i særdeleshed hjælper dem med at skabe gode løsninger.

Din udadvendthed gør, at du går forrest, har den nødvendige viden og engagement til at inspirere og støtte teamet.

Du har en god tilgang til og respekt for andre mennesker og har succes med at samarbejde via din åbne og ærlige kommunikation. Du er dedikeret, engageret og ambitiøs omkring leverancen af de daglige driftsopgaver, og du kan udøve ledelse af dine medarbejdere, som sikrer, at afdelingens opgaver løses med rette faglighed og kvalitet.

Din naturlige autoritet og imødekommenhed gør dig til en stærk lederfigur i organisationen, hvor medarbejderne ser dig som en respekteret og tilgængelig leder.

Kan du se dig selv hos os?

Så send en kortfattet ansøgning via mail til Henning på hk@danskscanning.dk med titlen ”TeamLead”. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Henning på tlf.: 4041 1110.

Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send en ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

www.weblager.dk

www.weblager.no

www.danskscanning.dk

Gem job