IT-spe­ci­a­list til da­ta­a­na­ly­se platforme


Vil du være med til at løfte en meget vigtig samfundsmæssig opgave med at sikre stabil, effektiv og sikker drift af Data & Analytics platforme i Skatteforvaltningen? Brænder du for at arbejde med Data Warehouse -teknologier og -værktøjer, bidrage til forbedringer samt drift? Så har vi et spændende job til dig!

Bredt ansvar for drift og videreudvikling af ETL-platforme

Som ETL-specialist bliver du en del af et team med ansvar for drift- og videreudvikling af vores Data Warehouseplatforme og -værktøjer. Vores ETL-platform er baseret på Informatica, men du kommer også til at arbejde med en cloud baseret platform baseret på Azure arkitektur.

Du vil som ETL-specialist spille en central rolle i forhold til at sikre en robust drift- og videreudvikling af området. Det omfatter at stabilisere, løbende optimere og deltage i fejlsøgning. Det omfatter også at være bindeled mellem brugere, udviklere og leverandører. Du vil indgå i vores team af platformspecialister og komme til at arbejde tæt sammen med vores ETL-leveranceteams og med leveranceteams i projekter og programmer.

Afhængigt af dine kompetencer og interesser vil dine primære opgaver være at:

  • sikre effektiv systemunderstøttelse af Skatteforvaltningens processer.
  • fejlfinde og gennemføre root cause-analyser.
  • fokus på kontinuerlige forbedringer, udbygge overvågning og logning.
  • installere, optimere og løbende vedligeholde Informatica og Azure platforme, i tæt dialog og samarbejde med teknikere, udviklere, konsulenter og leverandører.
  • samarbejde med leveranceteams og sikre, at de udviklede løsninger, overholder de etablerede standarder, at de er veldokumenterede, og at der er udarbejdet solide driftsinstrukser.

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring med/interesse for:

  • administration og 3rd level support af ETL-platforme og ideelt set med Informatica, men også gerne tilsvarende Azure ETL-platforme.
  • at læse system-, applikations- og sikkerhedslogs.
  • scripting og også gerne programmering.
  • administration af applikationer på Windows- og/eller Linux-servere.

Du er nysgerrig over for nye teknologier og har et skarpt blik for forbedringspotentialer og kreative måder at angribe tekniske problemer på.

Du har en relevant uddannelse, god teknisk forståelse for ETL-tools samt gerne erfaring med drift og udvikling i større virksomheder eller organisationer. Har du kendskab til metoder og rammeværker som ITIL, Lean, Kanban, DevOps/DataOps, Scrum og SAFe, vil det være en fordel, men hvis ikke vil du få en grundig oplæring. Du kan også være nyuddannet med interesse for ETL, data warehousing, og/eller dataanalyseområdet.

Hvem er vi?

Du kan se frem til at arbejde i et dynamisk miljø. Vi har et godt sammenhold på tværs af hele styrelsen med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os. Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, så du hurtigt kan arbejde selvstændigt med opgaverne. Vi arbejder struktureret og sørger for, at alt er dokumenteret, så det er nemt for nye at komme ind i vores organisation. Vi giver mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier indenfor området, du har meget at skulle have sagt.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet her” senest den 26. juni. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Leif J. Schandorph på telefon 40712518. Vi forventer at afholde samtaler løbende senest i løbet af uge 27. Samtalerne kan evt. blive afholdt virtuelt. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse 1. september 2022. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg eller Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart. Såfremt du har arbejdssted i Middelfart, skal du forvente 3-6 arbejdsdage per måned på vores lokation på Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job