Thales søger kollega til Service Desk (SPOC)


Ønsker du at arbejde i eller har du erfaring med arbejdet i en Service Desk – så er det nu, at du skal læse videre. En af SPOC-kollegerne har nemlig fået nye udfordringer internt i organisationen – og vi søger derfor hans efterfølger. 

Thales RCS Danmark er ansvarlige for driften af Rejsekort-systemet i Danmark. Dette inkluderer driften af den centrale del af systemet (servere, applikationer mv), netværket samt alt det udstyr du som rejsende benytter på stationer og i busser.

SPOC’en er en del af afdelingen Service Delivery Management, som består af 11 dygtige specialister, som arbejder med Incident og Problem Management, Service Level Management, Data Management og Continuous Improvement på tværs af organisationen. Samlet set, så er Thales RCS DK ansvarlige for driften af Rejsekortsystemet i Danmark. Vi har en bred faglig viden, og vi er gode til at hjælpe hinanden med de opgaver, som der dukker op. 

Vores SPOC har åbent alle hverdage kl. 06.00 til 18.00. Det er teamet selv, der står for planlægning af vagtplanen.
Teamet er ansvarlige for den daglige support af kunderne via mail, portal og telefon, og har ligeledes også kontakt med leverandører omkring drift af blandt andet netværk. Teamet er desuden ansvarlige for dispatch af de kørende teknikere, som servicerer det udstyr, som findes på stationer og i busser. 

Vi forestiller os, at du: 

  • har erfaring fra en lignende rolle eller har gennemført en relevant uddannelse
  • har viden omkring Microsoft Windows og Office pakken
  • måske ved noget om netværk – og hvis ikke, så skal vi nok lære dig det
  • har erfaring med brugeradministration eller har lyst til at få det
  • har prøvet at arbejde med en unik applikation eller har mod på at prøve det
  • kan tale og skrive dansk og engelsk

Som person er du: 

  • servicemindet og har lyst til at levere med en høj kvalitet 
  • ikke bange for at kaste dig ud i noget nyt 
  • interesseret i at arbejde med et system, som benyttes af rigtig mange mennesker
  • effektiv, fleksibel, social og positiv

Hvis du:   

  • ønsker at søge jobbet hos os – så klik på "Søg jobbet her" og send os CV og motiveret ansøgning 
  • har nogen spørgsmål, så er du velkommen til at ringe til (future) Head of Service Delivery Management Mia Præstkjær Lilmoes på +4523115814

Vi afholder løbende samtaler, dog ønsker vi også at ansætte den rigtige kandidat så hurtigt som muligt.

Gem job