Sek­tions­chef til Client Te­ch­no­lo­gy


Vil du stå i spidsen for vores Client Technology team, som sikrer stabil og effektiv drift af ATP’s PC-arbejdsplads og vores Callcenter? Kan du skabe overblik og struktur? Og har du erfaring fra et job med udvikling og drift af en PC-arbejdsplads for både PC og callcenter? Så er det dig, vi søger i ATP’s IT-organisation.

Har du øje for kunderne?

I IT er vi på udkig efter en leder, der kan stå i spidsen for sektionen Client Technology. Et team bestående af 13 supportere og teknikere i Allerød og Hillerød.

Vi er dem, der sørger for, at ATP’s 3000 medarbejdere kan regne med, at PC, mobile enheder, mødelokaler og callcenter-platform er i orden og fungerer. Hele tiden.

Du får det daglige personaleansvar for teamet og varetager derudover rollen som faglig lead for fire medarbejdere på ATP’s øvrige lokationer i Frederikshavn, Holstebro, Haderslev og i Vordingborg.

Du sikrer et højt serviceniveau og får det overordnede ansvar for:

  • drift og udvikling af ATP’s IT-arbejdsplads inkl. PC-images tilpasset ATP’s mange forretningsområder 
  • udvikling og vedligehold af ca. 400 installationspakker samt vores SCCM-platform
  • drifts- og supportansvar for ATP’s callcenter med ca. 1200 agenter, hvor servere og applikation drives af en outsourced samarbejdspartner 
  • drift og support af ATP’s mobile enheder (Iphone, tablets) samt applikationsansvar for Intunes
  • onsite-support på vores seks lokationer i Danmark
  • al IT-teknologi i vores mange mødelokaler samt videokonferenceaktivitet, når der afholdes stormøder med interne og eksterne gæster.

Får du tingene til at ske?

I jobbet er det vigtigt, at du har solid erfaring med personaleledelse, et tilsvarende job og drift/administration af IT-enheder.

Derudover er det centralt, at du:

  • kan bevare overblikket og skabe struktur
  • er god til at skabe relationer og i besiddelse af diplomatiske evner
  • er god til at kommunikere med forretningen - både mundtligt og på skrift
  • er nysgerrig ift. at forstå kundernes behov
  • har gennemslagskraft og sørger for at deadlines overholdes 
  • har erfaring med leverandørstyring og styregruppearbejde.

Vil du være en del af en prisvindende IT-arbejdsplads?

Vi tilbyder en plads i en suveræn ledergruppe og ser frem til at få dig med på holdet i vores IT-organisation, der har vundet titlen som finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads i Version2’s IT Company Rank i 2019, 2020 og 2021.

I ATP er barren sat højt, både når det gælder faglighed, godt kollegaskab, trivsel og sundhed. Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi.

Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder. 

Lyder det som noget for dig?

Send os dit CV, hvis jobbet lyder som noget for dig. Vi behandler ansøgninger løbende. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Thomas Bæk på 3071 3253 eller thob@atp.dk.

Gem job

ATP
Publiceret: 17. juli 2022

Arbejdssted

Location Allerød