IT-Uni­ver­si­te­tet søger in­fra­struk­tur­spe­ci­a­list til IT-af­de­lin­gen (Genopslag)


Brænder du for at gøre en forskel ved at sikre stabilitet, udvikling og fælles læring i vores arbejde med infrastruktur og systemer gennem hele deres livscyklus?

Brænder du for at arbejde i et team, hvor du er med til at sikre, at vi igennem applikationer og infrastruktur leverer den bedst mulige service med udgangspunkt i sikker stabil drift?

Vil du gerne bidrage til at vi hele tiden forbedrer infrastruktur og applikationer, og kan du både arbejde selvstændig såvel som en del af tværfaglige grupper, trives du med forandringer og muligheder, så er du et god bud på vore nye infrastrukturspecialist.

Stillingen som infrastrukturspecialist er placeret i IT afdelingens DevOps team der drifter og udvikler IT universitetets fælles systemer og infrastruktur, lige fra netværk, hardware, virtuelle miljøer, databaser, systemsoftware og standard- såvel som egenudviklede applikationer.

Teamet på 15 kollegaer leverer nærværende og værdiskabende universitets-IT, hvor de væsentligste opgaver er at håndtere fejl i infrastruktur og applikationer, optimere igennem hele applikationsstakken, udføre bestillinger, konfigurere, udarbejde og opdatere dokumentation, overvågning og automatisering, og forestå ny udvikling såvel som vedligehold og videreudvikling af eksisterende applikationer.

Vi arbejder for at automatisere dele af vore drifts- og udviklingsprocesser, samtidig med at vi holder fokus på at sikre at vores eksisterende løsninger kører sikkert og pålideligt.

Opgaver og ansvar

Som en af teamets infrastrukturspecialister har du ansvaret for at understøtte porteføljen af systemer igennem hele deres livscyklus, med særligt henblik på at inddrage feedback fra brugere, og dele læring med dine kolleger.

Du vil indgå i drift såvel som projekter og bidrage aktivt til den fortsatte modning, udvikling, drift og optimering af vore systemer.

Vi forventer, at du både kan arbejde selvstændigt og tage initiativ, men også trives som en del af et team der hjælper og støtter hinanden. Du er god til at kommunikere og trives med forskellige typer opgaver. Du kommer til at arbejde med mange forskellige teknologier alt afhængig af dine kompetencer og interesser.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Serveropbygning, deployment og overvågning
  • 2600 studerende
  • 310 ansatte (årsværk)
  • Konsolidering, opgraderinger patch management og optimering
  • Applikationsdriftsoptimering
  • Performancetuning
  • Fejlfinding herunder root-cause analyse
  • Projekt og implementeringsopgaver til nye infrastruktursystemer
  • Proaktiv overvågning og alarmer
  • Wi-Fi, LAN og Firewall

Du vil komme til at arbejde med teknologier, som bl.a. omfatter:

  • VMWare.
  • Windows og Linux servere herunder Ansible
  • Applikationsservere
  • Backupløsninger, Veeam m.fl.
  • Nagios, ELK-stakken
  • IDM, NetIQ
  • Netværk, SAN, vlan, 802.1x, radius, firewalls, AD, Aruba, Clearpass, ExtremeIO

Du bliver en del af IT-afdelingen med 26 medarbejdere. Og vil referere direkte til Teamlederen i DevOps.

Om dig

Du er kommunikerende og åben omkring dit arbejde og tager ansvar for at teamet involveres og informeres.

Du tager ligesom dine kollegaer ansvar for den samlede service og byder ind med din ekspertise og gode energi, og brænder for at levere kvalitet og hjælpe med at forbedre grundlaget for vores processer og leverancer.

Du er åben, konstruktiv og fremadskuende, fleksibel og har solid teknisk forståelse.

Det er et krav at du har:

  • Flere års relevant arbejdserfaring, særligt med drift af infrastruktur
  • Kendskab til hovedparten af de teknologier vi benytter
  • God forståelse for TCP/IP, DNS, DHCP og firewall
  • Erfaring med eller interesse for at arbejde agilt
  • Forståelse af operativsystemer og databaser
  • Lyst til at holde dig opdateret indenfor de nyeste teknologier og arbejdsmetoder
  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale

Det er en fordel hvis du har

  • Kendskab til cloud
  • Kendskab til Scrum
  • Kendskab til ITIL
  • Interesse og erfaring med automatisering og scripting
  • Kendskab til programmering i eksempelvis Bash, Python, Ecmascript, PHP, Java, Rust, Go
  • Kendskab til drift af on-premise servermiljøer, herunder køling, nødstrømsanlæg, UPS mv.

IT-Universitetet tilbyder

ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere, gode kollegaer og en velfungerende ledelse.

Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og fritid til at fungere optimalt.

Ansættelse og aflønning

Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat d. 1.September 2022 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Stephan Hansen på Tlf. 72 18 50 99.

Ansøgningsprocedure

Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg jobbet her" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 14. August 2022 kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34. IT-Universitetet benytter test i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.

IT-Universitetet ønsker at afspejle et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Gem job