Business Analyst til området for of­fent­li­ge ejen­doms­vur­de­rin­ger


Er du en analytiker, som elsker at fordybe dig og få kortlagt behov, muligheder og problemer? Trives du med struktureret og kommunikativt at nedbryde forretningskrav, designe processer og omsætte det relevante til operationelle mål til udvikling? Og har du samtidig lyst til at udvikle dig indenfor applikationsudvikling, vedligehold og drift af it-systemer?

Drift og videreudvikling ud fra DevOps tilgang

Som Business Analyst i kontoret Vurderingssystemer har du fokus på forretningsudvikling, hvor du skaber sammenhængen mellem forretning og it-applikationer i en balance mellem drift og videreudvikling. Din rolle er således helt uundværlig i en stor kompleks it-organisation med mange interessenter. Som Business Analyst vil du få et helt unikt indblik i meget komplekse it- og forretningsudfordringer.

Du bliver en del af Kontoret for Vurderingssystemer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), hvis formål er at sikre stabil drift og udføre forretningsudvikling og vedligehold af it-systemerne ift. ejendomme. Du vil indgå i et team, der har ansvaret for drift, vedligehold og videreudvikling af nye og ældre systemer, der understøtter sagsbehandlingen i forhold til skattemæssige indsatser overfor borgere og virksomheder på ejendomsområdet.

Arbejdsmetoderne i Vurderingssystemer vil i stadig større grad ændres mod et mere agilt setup med udgangspunkt i DevOps tilgang. DevOps er i fokus for både udvikling, it-drift og -vedligehold.

Samarbejde i centrum

I rollen som Business Analyst har du fokus på et godt samarbejde med de systemrelaterede forretningsområder. Du bidrager til at planlægge og analysere forretningsbehov med henblik på at omsætte dem til tekniske løsningsforslag til brug for udvikling og idrifttagelse. Du vil over tid få en indsigt i hele ejendomsdomænet.

Dine opgaver som Business Analyst vil omfatte:

  • Analyse af system livscyklus, data og snitflader med interessenter på ejendomsområdet
  • Analyse af løsninger, der også sikrer compliance med gældende lovgivning
  • Specificere løsningskrav udfra forretningskrav i samarbejde med de forretningsansvarlige
  • Strukturere, udfordre og navigere mellem forskellige behov og anbefalinger til løsningsvej
  • Designe funktionelle løsninger på ejendomsområdet og udarbejde beslutningsgrundlag
  • Definere og beskrive features inklusiv acceptkriterier for både funktionelle og non-funktionelle krav
  • Nedbryde features til user stories til brug for løsningsdesign og udvikling
  • Dokumentere løsningsvalg, andre afklaringer og vedligeholde dokumentation

Struktureret, erfaren, initiativrig og målrettet

Du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor it eller er generalist med flere års erfaring indenfor spændingsfeltet forretning og IT. Du har stærke analytiske og kommunikative kompetencer. Som person er du også vedholdende, praktisk og handlekraftig i at omsætte forretningsbehov til brugbare IT-løsninger. Du evner at forhandle, forklare og bidrage til at skabe relevant forståelse og opbakning til de fastlagte løsningsdesign. Du er løsningsorienteret, formår at udnytte et stærkt overblik og navigere igennem behov, muligheder og/implikationer. Du arbejder struktureret og har en systematisk og positiv tilgang til opgaverne. Du bidrager og trives med kolleger med forskellige opgaver og baggrunde i en stor organisation. Du vil opleve at fungere i et dynamisk team, hvor opgaver løses gennem sparring. Til det samspil er dine initiativer, idéer og handlekraft også vigtige parametre for vores succes og mange leverancer. Fokus er at få motivation, kompetencer og samarbejde til at skabe en sammenhængskraft og et udbytte mellem udfordrende forretningsbehov og stærke IT-løsninger.

Kendskab og forståelse for agile teknikker en fordel, da vi aspirerer til at arbejde agilt efter DevOps filosofi.

Innovativ arbejdsplads med fokus på samarbejde

Du kan se frem til at blive en del af en spændende og innovativ arbejdsplads, præget af tæt samarbejde og viljen til at lykkes. Vi har en uformel omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for skabelsen af gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet her” senest 31. juli 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Torben Søstrøm på telefon 72 37 62 78 i uge 27 og 28 og kontorchef Søren Brørup på telefon 72 38 99 09 i uge 29 og 30.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Nybrovej 110-116, 2800 Kongens Lyngby.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job