Erfaren C# Developer til Danmarks mest an­be­fa­le­de virk­som­hed


Elsker du at gå foran og få den nyeste teknologi og kundens forretning til at gå op i en højere enhed? Brænder du for at udvikle løsninger, der gør en forskel? Stillingen som Senior BI Developer giver dig mulighed for at gå foran med den nyeste teknologi hos kunderne i deres rejse mod at skabe ægte værdi med data. Du vil bidrage til fortsat vækst og udvikling i Unit IT, hvor nærvær og tætte kunderelationer gør hele forskellen. Du bliver kollega med mere end 100 medarbejdere i en vækstvirksomhed, der tilmed har titlen som Danmarks Mest Anbefalede Virksomhed 2020. 

Vi tilbyder dig 

At du kan bruge din solide baggrund indenfor softwareudvikling og dine høje faglige ambitioner til, sammen med dine dygtige kollegaer, at skabe løsninger for kunder der for alvor udnytter potentialet i data gennem, analyser, algoritmer, RPA-optimeringer og intelligent deling af data.  

Vi er en blanding af datanørder og forretningskonsulenter, med målet om at skabe værdi med data, og vi kærer os om kunderne og dét at hjælpe hinanden. Du kommer til at mærke passionen for at gøre en forskel på egen krop. Vi stræber efter at realisere det sande potentiale i vores medarbejdere, hvad enten det er gennem træning, videreuddannelse, faglig sparring eller netværk. Du er, med andre ord, ansvarlig for din egen succes. 

Jobbet 

Som Senior Developer bliver dit hovedansvarsområde rådgivning, design og udvikling af fuldendte dataløsninger hos vores kunder. Afklaring af teknologiske muligheder og deltagelse i workshops, samt udvikling af koncepter og best practices design. Du får en bred kontaktflade på tværs af interne teams, projektteams og kunder. Med din solide erfaring, din tilstedeværelse samt din store forståelse for teknikken, spiller du en vigtig rolle i at udvikle og udfordre den enkelte kunde og sætte en teknologisk retning for løsningen.  

Din profil 

Du sidder sikkert allerede nu i en stilling som senior udvikler eller udvikler fra en konsulentrolle, hvor du er vant til at være en af de bærende kræfter i teamet. Du har flere års relevant erhvervserfaring og brænder for hele tiden at blive bedre. En baggrund inden for udvikling er et must, og en teknisk baggrund fra dataverdenen er en klar fordel. 

Fagligt forventer vi, at du:  

  • Har en bred kodebaggrund med e.g. C#, .Net,  
  • Har erfaring med Azure services eller som minimum stor interesse for at blive best-in-class 
  • Er faglig ambitiøs 
  • Har erfaring med MicroService arkitektur   

Personligt forventer vi, at du:

  • Er god til at sætte en faglig retning og motivere dine synspunkter 
  • Gerne går foran med det gode eksempel 
  • Er fagligt ambitiøs 

Unit IT 

Nærværende it-services er omdrejningspunktet for Unit IT, der har passionerede specialister på tværs af syv lokationer. Fra eksperter i infrastruktur, cloud, sikkerhed og support til SQL og BI-specialister. Unit IT en del af den danske, familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC), der har hovedsæde i Middelfart, og som har en årlig omsætning på 76 mia. kroner. Denne solide ballast er din sikkerhed for en stabil arbejdsplads. 

Som Wingman 

Tilbyder vi et attraktivt og udfordrende job med mulighed for at påvirke din faglige og personlige udvikling. Det er et job i en ambitiøs organisation med et højt fagligt niveau og en professionel indstilling. Der vil naturligvis være en attraktiv lønpakke.

Samarbejdsformen er baseret på fleksibilitet, tillid og frihed under ansvar. Man hjælper hinanden, deler erfaringer og arbejder hver dag på at finde de bedste og mest relevante løsninger for forretningen og for kunderne.

Vores wingman-kultur betyder, at vi har hinandens ryg. At vi tager én for holdet og giver hinanden en hjælpende hånd. Professionelt og personligt. For vi har alle en oprigtig interesse i hinanden og lysten til at bidrage til fællesskabet. At have hinandens ryg er kernen i vores kultur. I alt hvad vi laver. Men vi går ikke rundt og er rygklappere. Her er plads til at kalde en spade for en spade. Til at give ris, ros og gode råd. Og til masser af sort humor og dårlige jokes. 

Interesseret i at vide mere? 

Ræk ud til Head of BI, Rune Bysted på tlf. 28430099 eller Unit Director, Rasmus Glibstrup på tlf. 28100606 for at høre mere om stillingen, Unit-IT eller bare om det at være Wingman. 

Ansøg 

Ansøg her på siden via "Søg jobbet her". Vi har brug for dig snarest, så send din ansøgning allerede i dag. Vi indkalder til samtaler løbende. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Wingman-manifest 

Hos Unit IT er vi der for hinanden. 
Professionelt og personligt. 

Vi kalder det wingman-kulturen. 

Fordi vi har hinandens ryg. 
Fordi her er højt til loftet. 
Fordi vi tør at tænke langsigtet. 
Fordi vi deler de samme høje ambitioner. 

Alligevel er vi helt nede på jorden. 
I øjenhøjde. Nærværende med vilje. 

Vi er Unit IT. Vi er united. 

#vierunitit #vierunited #wingmankulturen 

Gem job

Unit it
Publiceret: 15. august 2022

Arbejdssted

Location Aarhus