Struk­tu­re­ret Product Owner til Legal Tech


Vil du være med til at skabe brugervenlige IT-løsninger med høj forretningsmæssig værdi?

Vil du være med til at gøre juridisk informationssøgning nemt tilgængeligt for advokater og kommunale sagsbehandlere i hele landet? Og kan du omsætte markedets behov til fede funktioner?

I Schultz søger vi en struktureret product owner, som sætter en ære i samarbejde og behændigt jonglerer en backlog, så vi sikrer høj kvalitet i vores legal tech-løsninger, herunder platformen Schultz Fundament.

Om teamet

Schultz Fundament er lidt af et flagskib i huset, for flere af vores løsninger er baseret på den egenudviklede platform. Det gælder fx Schultz Legal Research og Schultz Kommunekoncept, der hjælper henholdsvis advokater og kommunale sagsbehandlere med juridisk informationssøgning. 

Som product owner får du en bred snitflade både i og uden for huset. Du vil arbejde tæt sammen med udviklingsteamet, som består af ni udviklere, en tester, en scrummaster og endnu en product owner. Sidstnævnte har ansvar for forretningsudviklingen af platformen.

Derudover vil der være løbende samarbejde med bl.a. forretningsledelsen, salg, marketing og support. 

Om jobbet

Med en ekstra product owner på holdet skal vi sikre, at vi får oversat markedets behov til gode, brugervenlige funktioner i vores løsninger. Sammen med den anden PO vil du få ansvar for at koordinere de individuelle løsningsleverancer og videreudviklingen af Schultz Legal Research og Schultz Kommunekoncept, herunder:

  • Opbygge, kvalitetssikre og prioritere backloggen på tværs af krav fra kunder og interne interessenter.
  • Tage ansvar for og planlægge releases.
  • Holde den tætte kontakt med vores kunder og andre interessenter, fx om produktudvikling m.m.
  • Bidrage til det gode samarbejde i teamet.

Om dig

Med din strukturerede, analytiske tilgang har du orden i sagerne og holder det kølige overblik – også når det går stærkt. Du elsker at tage ejerskab og følger op på de ting, der er sat i søen. Du forstår vigtigheden af det gode samarbejde og den præcise kommunikation, når du er i kontakt med både kunder og kolleger.

Vi forestiller os, at du:

  • Har sans for agilitet og indgående kendskab til scrum og andre agile udviklingsmetoder.
  • Har erfaring med at skrive user stories, acceptkriterier og løsningsbeskrivelser.
  • Er tryg i at tale engelsk, som vi gør i teamet.
  • Vægter det sociale højt og nyder at bidrage til fællesskabet.

Vi tilbyder

Schultz er centralt beliggende lige ved Valby Station. Vi bor i et stort hus med lækre møderum og en masse hyggekroge. Der er plads til et slag bordfodbold eller bordtennis og et spil FIFA, ligesom fredagsbaren er et sikkert hit. 

Vi har en flad struktur, hvor et væld af forskellige fagligheder arbejder side om side og gør hinanden bedre. Som medarbejder hos Schultz træder du ind på en arbejdsplads, hvor du har stor mulighed for at præge dit eget job.

Vi tilbyder:

  • Frihed, ansvar og indflydelse i dit arbejde og på dit projekt
  • En arbejdsplads, som prioriterer det sociale sammenhold og de faglige fællesskaber. Vi spiller bordfodbold, skåler i fredagsbaren, holder innovationsdage og hackathons og rejser sammen
  • En høj medarbejdertilfredshed
  • En fondsejet virksomhed med over 360 år på bagen – vi kan sætte langt lys på, når vi træffer beslutninger, og tør at investere i fremtiden
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Udfordrende og varierende opgaver
  • Fleksible arbejdstider
  • Frokostordning, massageordning, løbeklub m.m.

Skal det være dig?

Synes du, at jobbet lyder spændende, vil vi meget gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte udviklingschef Bernd Rickenberg på telefon 26 84 22 40 eller på mail ber@schultz.dk.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt. Vi behandler ansøgninger, i takt med at de kommer ind.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

J. H. Schultz Information A/S
Publiceret: 6. juli 2022

Arbejdssted

Location Valby