Commercial Contract & Automation Manager
Vi søger lige nu en detaljeorienteret og selvkørende kollega til vores Commercial Financial & Analytical Support afdeling.
Vores afdeling yder support til Commercial afdelingen, der består af Indkøb, Marketing og Club Matas, og vi varetager bl.a. rapportering, analyse, controlling, kampagneopsætning o.l.
En af vores kerneopgaver er at sikre automatisering af kontraktuelle vilkår og fuld udnyttelse af vores systemer. Dette omfatter bl.a. systemtilpasning, kontraktafstemning, leverandørdialog m.v. Som Commercial Contract & Automation Manager vil du få ansvaret for at drive en øget automatisering i tæt samarbejde med vores Category Managers, og ud fra de rammer der er skabt via vores standardkontrakter.
Du vil blive ansvarlig for:
- Konvertering af eksisterende leverandør kontraktvilkår til nyt standardformat i tæt samarbejde med øvrige kollegaer i teamet
- Manuel afregning af kontraktuelle elementer samt automatisering af disse processer
- Rapportering på, samt vedligehold og tilpasning af, kommercielle afregningsmodeller
Kendskab til følgende er et plus, men ikke nødvendigt
- Kontraktstyringsværktøj (DocuNote)
- Ax2009/D365
- Regnskabsforståelse
- Excel
- PowerBI
Matas tilbyder dig
En spændende og selvstændig stilling, der giver store muligheder for såvel faglig som personlig udvikling i en spændende virksomhed i rivende udvikling. Du bliver en del af et miljø, hvor høj faglig kompetence og udvikling er omdrejningspunktet i hverdagen. Vi har et arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok, og hvor der er en uformel og munter omgangsform samt åben og ærlig dialog
Interesseret og fagligt kvalificeret?
Har du lyst til at komme med på vores spændende rejse, og blive en del af en af Danmarks mest kendte Retail virksomheder, så send din ansøgning fra linket "Søg jobbet her" nederst på siden.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Commercial Financial & Analytical Support Jacob Sand på telefon 22 98 85 66.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Stillingsopslaget tages ned, når vores nye kollega er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig.
Matas blev grundlagt som en frivillig indkøbskæde i 1949. I dag er Matas en børsnoteret virksomhed og består af godt 260 fysiske butikker i Danmark, en webshop samt Club Matas, som er en af Danmarks største og mest anerkendte loyalitetsprogrammer med mere end 1,5 mio. aktive medlemmer. I alt er der ansat omkring 3.000 medarbejdere i butikkerne og på hovedkontoret i Allerød. Ansvarlighed er nøgleordet for vores arbejde, uanset om vi taler om vores produkter eller vores adfærd i forhold til såvel kunder, ansatte og miljø. Matas er kendt for at levere skønhed og velvære for livet. Det mål når vi ved at arbejde med 6 fokusområder: Mere personlige, grønne, danske, sanselige, enkle og for alle. Matas – skønnere sammen.