System­e­jer til po­r­te­føl­je af øko­no­mi­sy­ste­mer ved Danmarks Domstole


Vil du være med til at sikre optimal anvendelse af økonomisystemerne ved retterne og i Domstolsstyrelsen? Har du lyst til at være en del af et team med høj faglig stolthed i opgaveløsningen og tilgangen til brugerne? Så er stillingen som tværgående systemejer måske noget for dig.

Vi søger en engageret systemejer, der vil være med til at sikre, at Danmarks Domstoles økonomisystemer understøtter forretningsbehovene, opfylder compliance og løbende vedligeholdes og opdateres. Stillingen er nyoprettet.

Stillingen er placeret i It-fagsystemer. Enhedens overordnede opgave er at varetage vedligeholdelse og videreudvikling af Danmarks Domstoles it-systemer. Vi er en enhed med p.t. 13 dygtige og engagerede medarbejdere, hvoraf de fleste er systemejere.

Vi tilbyder dig en spændende stilling

  • med høj grad af selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen
  • hvor der er et tæt samarbejde, videndeling og god sparring mellem systemejerne på tværs af systemerne
  • i et alsidigt fagligt miljø med stor kontaktflade til bl.a. vores leverandører, brugere og kollegaer i styrelsens enhed for Økonomi, Analyse og Regnskab

Du bliver ansvarlig for den it-mæssige understøttelse af Danmarks Domstoles økonomifunktioner

I Danmarks Domstole anvender vi en række systemer til understøttelse af forretningsbehov inden for økonomi, analyse og regnskab. Som systemejer for økonomisystemerne får du ansvar for:

  • Navision Stat
  • LDV
  • SOL
  • Targit (og Power BI som erstatter Targit)
  • Webfaktura
  • Kassesystemet

Du skal være med til at sikre, at beslutninger vedrørende vedligeholdelse og udvikling af systemerne træffes på et solidt fagligt fundament. Du skal sikre en god systemunderstøttelse i et godt samarbejde med forretningsejere i styrelsens enhed for Økonomi, Analyse og Regnskab, andre medarbejdere i organisationen og vores leverandører.

Dine opgaver bliver alsidige og vil primært være:

  • Være på forkant med de krav, der stilles fra Økonomistyrelsen, for at sikre at systemerne er tidssvarende
  • Varetage den daglige kommunikation med leverandørerne vedr. fejlrettelser og ændringsønsker, kontraktmæssige forhold, rettidig levering samt indgå i drøftelser og afklaringer i spændingsfeltet mellem det forretningsmæssige og tekniske
  • Sikre at systemerne lever op til gældende krav og standarder vedr. informationssikkerhed, herunder særligt i forhold til databeskyttelse, adgange og rettigheder i samarbejde med organisationens sikkerhedsspecialister og leverandører
  • Understøtte arbejdet i forbindelse med revision og øvrige complianceaktiviteter
  • Udarbejde risikovurderinger og løbende følge op i porteføljestyringsværktøjer

Hvem leder vi efter?

Vi forestiller os, at du kan have en akademisk uddannelse kombineret med erfaring inden for de beskrevne opgaver og/eller systemer. Din uddannelsesmæssige baggrund er dog ikke afgørende, hvis dine erfaringer og kvalifikationer er i orden.

Du kan fx også have en baggrund som systemejer, service level manager, service manager eller tilsvarende funktion, hvor du har arbejdet med tilsvarende opgaver. Du kan også være en it-kyndig regnskabsmedarbejder. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har været vant til revision og samarbejde med Rigsrevisionen.

Du vil få en bred kontaktflade med forskellige faggrupper i retterne og styrelsen og ikke mindst med vores leverandører. Det er derfor afgørende, at du er god til at etablere og vedligeholde gode relationer.

Derudover forestiller vi os, at

  • det er naturligt for dig at arbejde selvstændigt, at prioritere og planlægge dine opgaver og levere dem til tiden
  • du er god til at holde hovedet koldt i en hverdag med mange bolde i luften
  • du har gode skriftlige formuleringsevner
  • du har lyst til hele tiden at lære og er i stand til at sætte dig ind i komplekse it-faglige og forretningsmæssige problemstillinger

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil afhængig af uddannelsesmæssig baggrund blive ansat efter Finansministeriets overenskomst med AC (fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af dine erfaringer og kompetencer) eller som it-medarbejder i henhold til Finansministeriets overenskomst med HK/STAT og OAO-S-fællesoverenskomsten.

Der vil kunne forhandles et pensionsgivende kvalifikationstillæg, hvis størrelse vil afhænge af erfaring og kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” og opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse. Du kan læse mere om sikkerhedsundersøgelser her.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Mere om stillingen

Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef for It-fagsystemer Katrine Bork på tlf. 22 60 73 84.  

Se også vores film om arbejdet hos os her.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk. Her kan du også læse Danmarks Domstoles Digitaliseringsstrategi 2019-2022.

Ansøgningen

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg jobbet her”.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, udtalelser og relevante eksamenspapirer m.v.

Vi skal have modtaget din ansøgning i vores rekrutteringssystem senest den 10. august 2022. Vi forventer at afholde indledende samtaler den 16. august. 2. samtaler forventes afholdt den 19. august.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v.

Gem job

Domstolsstyrelsen
Publiceret: 5. august 2022

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden