Tech Lead udvikler søges til Schultz


Brænder du for at skabe struktur og processer samt arbejde med integrationer? Tager du naturligt lederskab i teamet? Og har du solid erfaring med .Net?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Teamet

Du kommer til at arbejde med udvikling af et produkt til beskæftigelsesområdet, hvor de arbejder tæt sammen i små, fokuserede teams. Hvert team består af fire udviklere, som er ansvarlige for deres egne moduler og ejer deres features fra vugge til grav. Alle kollegaer er på et højt fagligt niveau og hjælper gerne hinanden. De er selvorganiserede i teamet.

Arbejdsopgaver og ansvar

Du kommer til at arbejde med moderne udviklingsplatforme- og værktøjer primært fra Microsoft-verdenen. Dit primære ansvar bliver inden for følgende områder:

  • Sætte retningen for den teknologiske udvikling og agere tech lead for et mindre team af engagerede og kompetente udviklere.
  • Analysere, designe og implementere løsninger med brug af den nyeste teknologi.
  • Analysere og dokumentere processer og sikre, at der tages hensyn til helheden, og at tværgående hensyn prioriteres og indarbejdes.

De arbejder hovedsageligt med Microsofts teknologistak suppleret med React, ElasticSearch og RabbitMQ. Continuous Delivery er en del af deres hverdag – de deployer mindst en gang hvert sprint, og benytter Azure DevOps, Docker og Kubernetes. Deres motto er: ”Vi vil lave fede løsninger til glade kunder, mens vi har det sjovt”.

Det er en enterprise løsning inden for beskæftigelses området baseret på ny teknologi og med en lang række integrationer. Det er et produkt Schultz ejer og derfor har den afgørende stemme omkring, hvad det skal bruges til og hvordan. Det er et system som sagsbehandlerne bruger, hvor de støtter borgerne i at komme i job.

Kvalifikationer

Du har en relevant IT-faglig uddannelse og har minimum 5 års erfaring.

Du har erfaringen og kompetencerne til at tage styringen, og du motiveres af at lede og sparre med kollegaer. Du kan nedbryde komplekse krav og formidle løsninger på en letforståelig måde, og så har du erfaring med følgende teknologier:

Det er et plus, hvis du har erfaring med nogle af følgende værktøjer/teknologier:

  • Mobile: Flutter/Dart
  • React
  • Docker og Kubernetes
  • Eventbaserede systemer, RabbitMQ
  • SQL Server og Entity Framework
  • Agilt arbejde, SCRUM og Kanban

Måske sidder du som tech lead eller er lige ved at blive det. Du tør tage ansvar og nogle gange “kaste dig ud på dybt vand”, hvor det er dig der viser retning.

Du kan godt lide at coache og har en naturlig team-geist, hvor vidensdeling og sparring er i højsædet.

Arbejdssted

Arbejdssted Schultz er beliggende i Spinderiet i Annexstræde lige op ad Valby Station. Schultz bor i et stort hus, med lækre møderum og plads til hyggekroge med både fredagsloungen og bordfodbold.

Du tilbydes:

I Schultz eksisterer en flad struktur, hvor et væld af forskellige fagligheder arbejder side om side og gør hinanden bedre - de er ca. 80 udviklere, der sidder sammen i et unikt udviklermiljø. Som medarbejder hos Schultz træder du ind på en arbejdsplads, hvor du har stor mulighed for at præge dit eget job.

Derudover tilbydes du:

  • Muligheden for faglig udvikling.
  • Blive en del af en virksomhed med over 350 år på bagen, ejet af en fond der yder støtte til humanistiske formål
  • En virksomhed der træffer langsigtede beslutninger og tør investere i fremtiden.
  • Frihed, ansvar og indflydelse i dit arbejde og på dine projekter.
  • Fleksible arbejdstider og work-life balance.
  • Frokostordning, massageordning, fredagsbar, løbeklub m.m.
  • En arbejdsplads, som prioriterer det sociale kit og de faglige fællesskaber. De spiller bordfodbold, skåler i fredagsbaren, holder innovationsdage, hackathons og rejser sammen.

Ansøgning

Human Point er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Mia Boldsen Müller på tlf. 28 66 39 43 eller på mail: mbm@humanpoint.dk.

Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende, send dit CV via "Søg jobbet her" nederst på siden. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Lidt om Schultz

Med teknologien først og hjertet bag arbejder vores 190 medarbejdere hver dag for at skabe brugbare og mærkbare løsninger, der styrker Danmarks viden og velfærd.

Med vores ejermæssige uafhængighed i den ene hånd og vores dybe faglighed i den anden samarbejder vi tæt med stat, kommuner og erhvervsliv. Vi styrker den viden, vi bygger vores retssikkerhed på, og den velfærd, der får borgere i arbejde og holder hjulene i gang.

Schultz hviler på tre ben. En arv af ordentlighed og viden. En teknologisk formåen i særklasse. Og en tro på, at der skal mennesker til for at gøre en mærkbar forskel. Det lever vi efter hver dag.

Fordi viden forpligter, teknologi forbedrer, mennesker forandrer.

Gem job

Human Point Recruitment søger for Schultz
Publiceret: 8. juli 2022

Arbejdssted

Location Valby