Stu­den­ter­med­hjæl­per til PFA Asset Ma­na­ge­ment

Vil du være med til at levere de vigtige markedsdata, som både PFA’s forretning og vores investeringskunder er afhængige af? Vil du lære branchen at kende fra det bedste udsigtspunkt? Som studentermedhjælper i PFA får du en bid af en karriere med mere mening og plads til at udvikle dig i et godt team.

Du skal være med til at sikre kvalitet i den daglige drift af data management

Du bliver en del af Prices, NAV & Data Solutions teamet i PFA Asset Management. PFA Asset Management er en del af PFA Koncernen og forvalter aktiver for mere end 600 milliarder kroner. Vores mål er at skabe mest mulig værdi til kunderne. Teamet står for at håndtere markedsdata, foretage NAV-beregning og intern rapportering samt opbygge en velfungerende dataplatform for PFA Asset Management. Du kan se frem til et job, hvor du bliver lært op og løbende involveret i flere og flere arbejdsområder på tværs af teamet. Dog skal du primært løse daglige driftsopgaver på data management området. Du skal arbejde 20 timer om ugen, og vi tilpasser arbejdstiden, så den passer med dit studie.

Dine nøgleopgaver er at:

  • være med til at sikre stabil, daglig opdatering og validering af markedsdata ­– herunder priser, rentekurver og benchmarks
  • optimere og automatisere eksisterende data flows til Simcorp Dimension
  • implementere indlæsning af nye benchmarks og priskilder
  • foretage kritisk gennemgang af daglige automatiske og manuelle kontroller
  • besvare ad hoc-henvendelser vedrørende markedsdata
  • på sigt løse opgaver på tværs af teamet.

”Er du interesseret i en fremtid i finansbranchen, og vil du have viden og erfaring med markedsdata, så er jobbet som studentermedhjælper her oplagt for dig. Vi giver dig en mulighed for at stifte bekendtskab med de finansielle markeder, samtidigt med at du udvikler dine kompetencer i samarbejde med dygtige kollegaer. Du får en rolle, hvor du får ansvar og indgår i teamets opgaver på lige fod med dine kollegaer,” siger Kasper Weinberger, der er Head of Prices, NAV & Data Solutions i PFA Asset Management.

Du er i gang med en økonomisk eller teknisk uddannelse

Vi søger dig, der:

  • er i gang med en videregående økonomisk eller teknisk uddannelse
  • er analytisk og har interesse for de finansielle markeder
  • trives med daglige driftsopgaver
  • har kendskab til it og er interesseret i at lære at arbejde med – eller har allerede erfaring med – Simcorp Dimension, Excel, Python og SQL
  • kan arbejde både med dine egne opgaver og som en del af et team
  • er stabil under tidspres og har en struktureret og kvalitetsbevidst tilgang
  • er detaljeorienteret, grundig og bidrager gerne med ideer til nye løsninger og forbedringer.

Dit nye team venter på dig

Prices, NAV & Data Solutions teamet har 11 dygtige og engagerede medarbejdere. Sammenholdet og stemningen er god, og vi har en række spændende opgaver, som der er stor efterspørgsel på.

Det får du også med

Som kollega i PFA kan du mærke handling bag visionen om en bæredygtig high performance kultur med fokus på sundhed, trivsel og arbejdsglæde. I vores nyrenoverede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer og du har også mulighed for at købe take away til familien eller morgenmad, når du er på kontoret. Socialt har vi mange tilbud som yoga, boksning, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubberne: Social Club, Vinklub og Kunstklub. Men vigtigst af alt, så har vi hver dag fokus på det gode kollegaskab i hele PFA. Det er nemlig det bedste afsæt for, at vi alle hver dag sætter vores dybe faglighed i spil og leverer det bedste for vores kunder.

Vil du være en del af holdet?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 7. august 2022. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Weinberger, Head of Prices, NAV & Data Solutions, på tlf.: 39176194 eller Jonathan Egeskov Christensen, Analyst - Prices, NAV & Data Solutions, på tlf.: 39175975.

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.

Gem job

PFA
Publiceret: 11. juli 2022

Arbejdssted

Location København