Kon­cern­ser­vi­ce søger teamleder til Nor­d­eu­ro­pas største Ser­vi­ceNow HR-løsning


Vil du være med til at drifte og videreudvikle Københavns Kommunes Serviceplatform? Er du ambitiøs i forhold til brugervenligt it-design, og har du mod på at kigge ind i ny teknologi? Så er stillingen som teamleder for vores ServiceNow team i Automatisering og Udvikling måske noget for dig.

København Kommunes Serviceplatform er en ServiceNow-løsning, der understøtter over 100 forskellige arbejdsgange og processer inden for løn-, personale-, finans- og indkøbsadministration samt brugersupport, forsikring og juridisk rådgivning.

Om jobbet

Du bliver teamleder for et team på 8 udviklere, en arkitekt, en forretnings-systemejer og 2 udviklingskonsulenter. Teamets opgaver omfatter drift og udvikling i ServiceNows HR-modul, den tilhørende brugerfront og en lang række integrationer til andre fagsystemer og offentlige løsninger, test og udvikling af scripts m.v.

Herudover er ansvaret for kommunikationen til såvel brugere og forretningen samt leverandørstyringen også forankret i teamet. Desuden vil du få ansvaret for den daglige koordinering, planlægning, test og kvalitetssikring af udviklingstiltag i tæt samarbejde med forretningen og eksterne leverandører.

Som teamleder får du ansvaret for den daglige koordinering og prioritering af teamets opgaver og for den løbende faglige og personalemæssige sparring med medarbejderne. Vi er i gang med tiltag omkring udvikling af kode- og arkitekturstandarder samt designprincipper for platformen, som du også vil have en væsentlig aktie i. Desuden vil du få ansvar for en række udviklingsprojekter på tværs af kontoret og kommunen samt bidrage til den strategiske udvikling af platformen.

Du skal varetage både den faglige og personalemæssige ledelsesopgave i tæt samarbejde med kontorchefen. Du vil indgå i et ledelsesteam med yderligere fire teamledere og en kontorchef. Sammen har vi fokus på at skabe et tæt samarbejde på tværs af kontorets fem teams og ud mod øvrige dele af organisationen.

Automatisering og Udvikling – dit nye arbejdsfællesskab

Vi bor på Borups Alle, kun 2 min. gang fra Fuglebakken Station. Teamet er en del af 5 teams i Automatisering og Udvikling, og du får 60 kompetente og engagerede kollegaer, som alle arbejder med at skabe bedre og billigere administration.

Hos os får du et spændende job i en organisation, hvor du får mulighed for at gøre dine ideer til virkelighed. Du bliver en del af et miljø, hvor der er højt til loftet og stort fokus på faglighed. Vi har dygtige kollegaer, og vi gør os umage med at skabe et godt læringsmiljø, hvor vi videndeler og sparrer med hinanden. Vi arbejder ud fra devisen om, at vi først lykkes, når vi alle lykkes. I vores værdigrundlag lægger vi vægt på tillid og en anerkendende tilgang til hinanden.

Om dig

Du har talent for ledelse og gerne erfaring hermed. Du har erfaring med it-udvikling og gerne ServiceNow HR. Du motiveres af at samarbejde med forretningen og evner at gå ned i detaljen, også i tekniske emner. Du har en høj faglig standard, uanset om det kommer til drift eller udvikling, og motiveres af at skulle drive udviklingen med at få Danmarks bedste ServiceNow platform og tilhørende udviklerteam.

Du har ligeledes fokus på den gode kommunikation i skrift og tale og er interesseret i at sætte en strategisk retning.

Du er analytisk med evnen til at overskue selv meget komplekse problemstillinger, ser muligheder fremfor problemer, har kendskab til it-metoder og har værktøjskassen på plads. Du tager gerne ansvar og er interesseret i ledelse. Som leder er du involverende, har gennemslagskraft og har fokus på den enkeltes personlige udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er uden øvre arbejdstid men i udgangspunktet 37 timer om ugen med tiltrædelse gerne 1. oktober. Løn- og ansættelsesvilkår vil være med indplacering som chefkonsulent på AC-overenskomsten eller anden relevant overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg afhængig af erfaring.

Yderligere information

Vi gør brug af to samtalerunder inklusive test og case i forbindelse med anden samtalerunde.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Susanne Hansen på 2463 7412.

Søg via linket "Søg jobbet her" senest søndag den 7. august 2022.

Vi forventer at afholde 1. runde samtaler i uge 32, test i uge 33 og 2. runde samtaler i uge 34.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation

I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 600 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune.

Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

Gem job

Københavns Kommune
Publiceret: 11. juli 2022

Arbejdssted

Location København