Net­værks­spe­ci­a­list med gåpåmod og godt humør


Trives du i en omskiftelig hverdag, og har du erfaring med etablering og drift af LAN og Wifi netværk? Så kan du meget vel være vores kommende kollega.

Statens It er i hastig vækst, og vi søger derfor passionerede LAN og Wifi specialister til vores drifts- og projektteams i enten Ballerup, Aarhus eller Sønderborg.

Om stillingen

Du vil blive en del af vores decentrale netværksteam, der indgår i Infrastruktur og Datacenter området i Statens It. Teamet består af højt kvalificerede og erfarne kollegaer, og sammen er I ansvarlige for drift, vedligeholdelse og projekter for Statens It’s kunder.

Det er vigtigt, at du motiveres af en projektdreven og kundecentreret kultur. Etablering og fejlretning af netværk lokalt hos kunderne er en meget central del af vores forretning, og netop nu er vi i gang med en forandring, der sigter mod en Wifi-first strategi.

Du vil blive en del af teamet for Decentralt netværk, hvor du bl.a. skal arbejde med følgende opgaver:

  • Gennemføre omlægninger af lokal netværk hos kunderne, i tæt samarbejde med kollegaer
  • Konfiguration af services i infrastrukturen, der understøtter kundernes lokalnetværk
  • Installere, konfigurere og dokumentere vores kunders netværksinfrastruktur
  • Indgå i projektteams og bidrage med specialviden inden for ét eller flere områder
  • Sikre eksekvering på gruppens prioriterede opgaver, så vi møder vores aftalte leverancer

Statens It anvender teknologier fra markedsledende producenter, og vi vil åbne yderligere op for de konkrete teknologier ved en evt. samtale.

Om dig

Du trives og motiveres med et ansvarsområde, der dækker over systematisk problemløsning, fejlretning, analyse, løsningsdesign og implementering af lokalnetværk.

Stillingen stiller krav om en god teknisk forståelse for LAN og Wifi netværk, og de services der knytter sig hertil. Eks. WLC, DHCP, DNS, Certifikater m.v.

Du skal evne at sætte dig ind i, hvordan lokalnetværket er sat op hos en kunde. Efterfølgende skal du kunne indgå i en designopgave for, hvordan løsningen skal se ud fremadrettet samt en implementeringsplan for overgangen til den nye løsning. Endeligt skal du kunne bidrage til implementering i praksis.

For dig personligt betyder det, at du skal være nysgerrig af natur, opsøgende og lyttende, vedholdende, og selvfølgeligt være villig til at lære nyt.

Du er blandt de dygtigste inden for dit område og prioriterer løbende videreuddannelse og certificering.

Vi forventer derudover også, at du:

  • er en holdspiller med gode samarbejdsevner
  • besidder en naturlig gennemslagskraft og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
  • er empatisk anlagt med god menneskelig forståelse.

Har du derudover erfaring med at arbejde med ITIL og ISO 20.000/27.001 som rammeværktøjer, er det en yderligere fordel.

Om os

I Statens It leverer vi basal it-drift og services til Statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner. Vi leverer løsningerne i et organisatorisk setup, hvor mennesker, processer, metoder og værktøjer er i højsædet.

Vores leverancemodel gør, at vi kan levere stærke løsninger til vores kunder, der er baseret på både kommercielle og Open Source teknologier. Vi er lige nu i en spændende udviklingsfase, hvor vi bl.a. implementerer og udbygger en fælles statslig Cloud platform.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Statens It er en styrelse under Finansministeriet. Vi har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte teamleder Daniel Vangkilde på telefon 72 31 13 38 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00 eller pr mail dev@statens-it.dk.

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg jobbet her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning inden udgangen af den 27. august 2022.

Vi forventer at holde samtaler i uge 35, dog kan det forventes, at vi holder samtaler løbende.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Dette er et genopslag.

Gem job