Erfaren teamleder til vores pro­jekt­le­de­re


Vi søger en teamleder til vores projektcenter. Projektcenteret har 50 projektledere og to teamledere. Du får personaleansvar for dit eget team og har også fælles ansvar for at drive området sammen med din lederkollega.

Som leder skaber du rammer og inspirerer projektlederne til at kunne levere projekter til aftalt tid, økonomi og kvalitet. Du og projektlederteamet har et meget bredt projektsamarbejde med kunder, leverandører og organisationen med det formål at understøtte det strategiske pejlemærke ”pålidelige projekter".

Om jobbet

Du får bl.a. til opgave, at:

  • sikre projektledernes motivation, kompetenceudvikling og trivsel gennem bl.a. afholdelse af faste 1:1-samtaler, performance- og udviklingssamtaler og daglige tavlemøder
  • være sparringspartner for projektlederne i forhold til projektlederrollen, herunder at have en proaktiv og pragmatisk tilgang til værdifulde og cost effektive projektleverancer
  • sikre forandringstiltag for at forbedre teamets projektleverancer og agilt kundesamarbejde
  • sikre relevant videndeling, bemanding af projekterne og behandling af projekteskalationer i relevante lederfora og -møder.

Området ”Serviceudvikling & Projekter” blev etableret i 2021 og består desuden af et arkitekt-team og et PMO. Tonen er uformel, dynamisk og fleksibel, og du har ikke kun mulighed for, men forventes at kunne bidrage til den fælles ledelse af hele området.

Om dig

Du vil være den helt rigtige til jobbet, hvis du:

  • har erfaring med ledelse af et kundevendt team, gerne projektledere eller konsulenter
  • selv har projektledererfaring
  • har indsigt i IT-infrastruktur
  • er god til at samarbejde på tværs af organisationen og på alle niveauer
  • er synlig, udadvendt og kommunikerende.

Om os

Statens It er en veletableret driftsorganisation, med mere end 550 mennesker, der står for håndtering af samfundskritisk it-infrastruktur. Vi er en organisation i vækst, og den udvikling ser vi fortsætter.

Statens It arbejder på at skabe fundamentet for den fortsatte digitalisering i staten. Vi har således ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre høj tværgående standard for it-service i staten og de mere end 100 kunder og ca. 35.000 ansatte.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef Hasse Wehner på tlf.: 5157 8140 eller via mail: hasse.wehner@statens-it.dk. Du kan også kontakte teamleder Claus Tolbøll på tlf.:3139 9570 eller via mail: Claus.Tolboell@statens-it.dk.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg jobbet her” senest den 15. august 2022. Der afholdes samtaler løbende, så send gerne ansøgningen før fristen.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Gem job

Statens IT
Publiceret: 11. august 2022

Arbejdssted

Location Ballerup