Teamleder til De­cen­tralt Netværk

Vil du være en nøgleprofil, der varetager driften af netværk hos Statens It’s kunder? Vi har mere end 30.000 brugere på mere end 700 lokationer samt 6.000+ virtuelle servere fordelt i 4 datacentre. Så hvis du finder det udfordrende og sjovt at arbejde med en stor og kompleks it-installation med mulighed for specialisering og bred faglig udvikling, så læs endelig videre.

Danmark har en af verdens mest digitaliserede offentlige sektorer, og potentialet er enormt. Fra Statens It’s hovedsæde i Ballerup leverer vi fundamentet for den videre digitalisering af staten.

Team Decentralt Netværk sikrer, at forbindelserne til og netværket lokalt på de 700 lokationer er stabilt og velfungerende. Der forestår en større modernisering og implementering af nye værktøjer til drift af de decentrale netværk. Arbejdet løses i tæt samarbejde med resten af Center for Infrastruktur & Datacenter. Team Decentralt Netværk udlåner endvidere ressourcer til transitionen af nye kunder.

Om stillingen

Du bliver en del af ledelsesgruppen i Center for Infrastruktur & Datacenter med selvstændigt ansvar for driften af decentralt netværk hos Statens It’s kunder. Du indgår i et tæt og effektivt ledelsesteam, hvor vi sammen sikrer fundamentet for de services, som Statens It tilbyder sine kunder.

Team Decentralt Netværk består lige nu af 12 medarbejdere og er en del af Center for Infrastruktur & Datacenter med godt 80 medarbejdere.

Dine opgaver vil omfatte

  • Ledelse af Team Decentralt Netværk
  • Personaleledelse af fagspecialister
  • Leverandørkontakter
  • Prioritering og styring af opgaveportefølje
  • Udarbejdelse og bidrag til strategier, roadmaps, kapacitetsplaner, uddannelsesplaner m.v.
  • Budgetter og løbende økonomiopfølgning
  • Tæt samarbejde med Team Core & Firewall.

Om dig

Vi forventer, at du kan sætte kryds ved flere af disse punkter:

  • Kan bevare roen i kritiske situationer
  • Tænker strategisk, proaktivt og løsningsorienteret.
  • Kendskab til etablering og vedligehold af decentrale netværk
  • Gerne erfaring fra lignende stilling
  • God til at kommunikere om tekniske problemstillinger

Vi lægger vægt på, at du har gode lederegenskaber – både i rollen som faglig leder og som personaleleder. Det er her vigtigt, at du også kan være sparringspartner for medarbejderne, og at du er godt med i forhold til udviklingen inden for netværks-hardwareudstyr.

Du har en god forståelse for opgaverne i dit team og kan indgå i dialogen om løsning og prioritering af opgaverne i dagligdagen. Du trives med at være i en dynamisk dagligdag, hvor dine lederevner gør en forskel for medarbejdernes trivsel og kvaliteten af opgaveløsningen.

Vi tilbyder

Du får mulighed for at være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange og meget forskellige institutioner. Vi vokser hurtigt i Statens It og får løbende nye kunder, så automatisering og optimering af processer er vigtige fokusområder.

Vi er en attraktiv it-arbejdsplads for dig, der sætter pris på et godt arbejdsmiljø præget af en uformel tone, godt kollegaskab og et højt fagligt ambitionsniveau. Vi har et stort og systematisk fokus på vores samlede, såvel som den enkeltes, faglige udvikling og performance.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Peder Wiese på tlf. 7231 1093 eller områdechef Flemming Voss på tlf. 7231 1248.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg jobbet her” senest den 8. august 2022. Vi afholder samtaler løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Dette er et genopslag.

Gem job

Statens IT
Publiceret: 18. juli 2022

Arbejdssted

Location Ballerup