Fø­de­va­re­sty­rel­sen søger IT-pro­jekt­le­der med flair for agile prin­cip­per, der kan og brænder for at arbejde med både for­ret­ning og IT

Har du lyst til at arbejde med IT projekter i en styrelse, der arbejder med hele fødevarekæden fra jord til bord under stor politisk og mediemæssig bevågenhed? Vil du være med til at udvikle og vedligeholde styrelsens IT- og forretningssystemer og bidrage til at sikre brugervenlige og sammenhængende digitale løsninger samt effektive arbejdsgange? Vil du være en del af vores digitale transformationer og arbejde med agile metoder? Så er du måske vores nye medarbejder i IT projekt i Fødevarestyrelsen.

Vi søger nye IT-projektledere. Du har enten et par års erfaring inden for projektledelse og vil gerne dygtiggøre dig inden for faget eller har solid erfaring henover en årrække med projektledelse af IT-projekter.

Vores digitale transformation er i gang

Vi er i starten af en digital transformation, hvor vi ud fra brugerens behov og teknologiens muligheder skal videreudvikle og gentænke styrelsens IT understøttelse af vores kerneforretning, og vi står derfor foran et spændende og udfordrende forløb, som du vil blive en del af. Den digitale transformation er et af hovedelementerne i styrelsens strategi og har direktionens fulde støtte og bevågenhed.

Du kommer til at arbejde med projekthåndtering på både store og små projekter, på nye og eksisterende systemer samt både nye og eksisterende processer. Her er der også rig mulighed for at arbejde med agilitet i projektledelse, da dette er et af de områder Fødevarestyrelsen lige nu arbejder hen imod. 

Du kommer til at samarbejde på tværs af alle forretningsområderne i styrelsen og tæt sammen med både kolleger og eksterne parter som for eksempel eksterne leverandører af drift og systemudvikling/-vedligehold og får dermed en udfordrende og afvekslende hverdag.

Om dig – vores nye kollega

Du er talentfuld og et energibundt med et godt øje for brugeroplevelsen og de digitale muligheder, hvor du skal bistå med alt fra idégenerering og leverandørstyring til implementering. Du har ikke nødvendigvis mange års erfaring, men gerne erfaring og resultater med projektledelse og alle processerne i et projekt, og du skal kunne sætte dig i spidsen for et projekt og få det i mål. 

Vi har outsourcet softwareudvikling og drift, så du skal være rigtig god til at kommunikere og projektstyre både internt og ”ud af huset”. 

  • Du drives af det gode samarbejde både internt i IT og med kollegaer fra andre og mange forskellige fagområder. 
  • Du videndeler aktivt med dine kolleger, er ansvarsbevidst, og du skaber resultater.
  • Det falder dig naturligt at arbejde såvel selvstændigt som i teams, og du er god til at inspirere andre.
  • Du sætter pris på at arbejde i et dynamisk miljø og kan holde overblikket i pressede situationer.
  • Du har gåpåmod, gennemslagskraft og er i besiddelse af en god portion nysgerrighed. 
  • Tålmodighed og en god portion af uhøjtidelighed og selvironi vil være en fordel.

Du har relevant uddannelse gerne kombineret med en projektlederuddannelse, scrummastercertificering eller uddannelser med fokus på brugeren i centrum. 

Om os – dine nye kolleger

IT-området i Fødevarestyrelsen har ansvaret for digitalisering, drift, vedligehold og videreudvikling af styrelsens forretningssystemer samt informationssikkerhed. Vi bidrager endvidere til en række større projekter, der rækker bredt ud i hele organisationen og har desuden ansvaret for ministerområdets fælles web- og intranetplatform. Drift af vores IT-infrastruktur varetages af Statens IT.

Vi er 40 personer i hele enheden og er kendetegnet ved et tværfagligt miljø med en uformel atmosfære, engagerede kolleger og en høj grad af trivsel. Vi lægger vægt på at sikre et alsidigt, selvstændigt og udfordrende arbejde. Vi har fokus på, at vi har dygtige medarbejdere og derfor tilbyder vi løbende kompetenceudvikling og opdatering inden for dine ansvarsområder.

En af Danmarks bedste offentlige arbejdspladser

Fra 2020 har Fødevarestyrelsens direktion sat det mål, at vi skal være en af Danmarks bedste arbejdspladser. Der er allerede mange medarbejdergoder i Fødevarestyrelsen som fri adgang til motionsrum, gode muligheder for kompetenceudvikling, lækker kantine og en aktiv personaleforening, der står for flere arrangementer hvert år, for eksempel den årlige høstfest og en velbesøgt julefrokost.

Vores kontor ligger i gåafstand fra Glostrup Station, og det er let at komme til med både tog, bus og bil.

Hvornår skal du starte

Der er brug for dig snarest muligt og senest 1. oktober 2022.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, IT-enheden, Glostrup.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte IT- og Digitaliseringschef Pernille Sølje Weiglin på telefon 7227 6354.

Du kan også se mere om Fødevarestyrelsen på vores jobsite: www.foedevarestyrelsen.dk/OmFoedevarestyrelsen/Jobsite

Din ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 8. august 2022. 

Samtaler forventes gennemført i uge 33.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi arbejder for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sikre fødevarer og sunde dyr. Vi står bl.a. bag de velkendte smiley-kontroller i cafeer og restauranter, holder øje med dyrenes sundhed og velfærd og har ansvaret for de officielle kostråd til befolkningen. Vi er i alt ca. 1800 medarbejdere og tæller alt fra jurister, dyrlæger og it-specialister over tilsynsførende, laboranter og kontoransatte fordelt over hele landet. Mindst én ting har vi til fælles: Vi arbejder for føden.

Læs mere på www.fvst.dk/job

Gem job

Fødevarestyrelsen
Publiceret: 18. juli 2022

Arbejdssted

Location Glostrup