Ana­ly­ti­ker/IT-spe­ci­a­list med lyst til at præge frem­ti­dens jernbane


Har du styr på cloudplatformen Azure? Og vil du være med til at sikre, at Banedanmark kommer godt fra start med forankringen af vores nye Data Repository? Så er det dig, vi søger.

Du bliver del af en velfungerende organisation, hvor vi har fokus på faglig og personlig udvikling.

Du er samtidig med til at gøre en forskel - for I Banedanmark sikrer vi, at hundredtusindvis af danskere, hver dag kan tage toget for at komme på arbejde, på ferie eller frem til hinanden.

Du bliver en del af Analyse & Prognoser, der er en sektion med 15 engagerede kollegaer under Forretningsudvikling i Banedanmarks Trafikdivision. Her vil du sammen med 2 kollegaer få ansvaret for at drifte og udvikle på vores Azure-platform og samtidig bidrage med dataudtræk og forretningsmæssige analyser.

Analytisk tilgang og mod på faglige udfordringer.

Som vores nye analytiker/IT-specialist kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • Implementering og sparring omkring idriftsætning af vores Data Repository i cloud
  • Integration til on-premise-løsninger med Azure herunder trafikunderstøttende systemer
  • Aktivt bidrage til eksekveringen af vores videre flytning fra on-premise-infrastruktur til cloudbaserede tjenester
  • Drift og optimering af Azure
  • Bidrage til driften af én eller flere forretningskritiske løsninger (domænespecifikke stjerneskemaer) - herunder sikre kontinuerlig og korrekt overvågning af data og tuning af driftsplatformen
  • Assistere med komplekse dataudtræk og forretningsanalyser

At arbejde analytisk falder dig naturligt, og du forstår hvor vigtige data er i forhold til at understøtte forretningen. Du har flair for at se sammenhænge i data og formår at se komplekse data i et forretningsmæssigt perspektiv.

Hvem er du?  

Du er måske nyuddannet eller har et par års erfaring i at arbejde med IT og data. Vi forventer desuden, at du har:

  • Erfaring inden for drift og vedligehold af Cloud løsninger
  • Fokus på IT-sikkerhed og kender til sikkerhedskontrollerne i Azure
  • Solid erfaring med komponenter i Azure og samspillet med det traditionelle Active Directory såsom:
    • Indblik i pipelines i Azure
    • Integrationer fra on-premise til Azure
    • Powershell scripting og implementering af nye datakilder
    • Data modellering

Erfaring med Power BI eller andre rapporteringsværktøjer er et plus og kendskab til Tabular Editor vil være en fordel.

Som person er du god til at opbygge og styrke relationer både internt og eksternt. Samtidig har du en proaktiv holdning og lyst til at arbejde tværfagligt.

Løn

Du ansættes i henhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte sektionschef Ole Keinicke Christensen på telefon 24 27 75 56 (efter 8. august).

Vi vurderer ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende fra medio august måned.

For at søge stillingen klikker du på linket "Søg jobbet her" og følger instruktionerne

Ansøgningsfrist: 19-08-2022.

Kontakt

Ole Keinicke Christensen
Sektionschef
ohkc@bane.dk
24277556



Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

Gem job