IT-konsulent til drift med ansvar for li­cen­s­om­rå­det


Vil du være med i vores IT-driftsteam?

Vi søger en ny medarbejder til it-drift og med ansvar for licenser.

Fredensborg Kommunes IT-afdeling søger teknisk faglig funderet medarbejder, da vi udvider inden for it-drift, og det er nu, at vi analyserer licensforbrug og planlægger kommunens it-licenser for at sikre compliance og optimering af licensområdet.

Om jobbet

Du kommer til at indgå i driftsteamet, og vi forventer, at du har et højt fagligt niveau inden for et eller flere af it-driftsområderne.
Det er vores målsætning at mindske udgifterne på licensområdet og risikoen for incompliance ved at foretage en løbende overvågning, rapportering og tilpasning af kommunens it-miljø. Da licensområdet er i konstant forandring, skal software asset management processerne løbende tilpasses. Du skal derfor kunne samarbejde på tværs i it-driften og kunne assistere de øvrige centre for at sikre licensstyringen.

På it-drift forventes erfaring med et eller flere af disse områder:

  • Windows Server
  • Active Directory
  • MS Exchange
  • MS-SQL
  • Backup
  • Azure & Office365
  • VMware / Hyper-V
  • Storage (HP Nimble)
  • Dokumentation

På licensområdet forventes erfaring med et eller flere af disse områder:

  • Udvikle og sikre overholdelse af it-politikker
  • Etablere et licensstyringssystem
  • Rådgive om licensforhold
  • Afholde statusmøder med licensleverandører
  • Vedligeholde licensporteføljen i licensstyringssystem
  • Overvåge og optimere kommunens anvendelse af software
  • Identificere og udarbejde effektiviseringsforslag på licensområdet

Af personlige kompetencer ønsker vi, at du:

  • Har gennemslagskraft og evne til at eksekvere.
  • Har gode analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaverne.
  • Er en holdspiller, tager ansvar og er god til at dele viden internt i teamet.
  • Kan holde hovedet koldt i pressede situationer og prioritere opgaverne.
  • Har gode kommunikative evner på dansk, både i forhold til kolleger og i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Har generel teknisk forståelse for opgaver og processer i en it-afdeling

Vi kan tilbyde dig:

  • En spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor to dage sjældent er ens
  • Et udfordrende, og vedkommende job med plads til nytænkning i opgavevaretagelsen
  • Gode kollegaer og uformelt samarbejdsmiljø, hvor der er stor mulighed for indflydelse for den enkelte, vidensdeling og gensidig hjælpsomhed
  • Din løn og andre vilkår forhandles i henhold til overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring.

Yderligere oplysninger

Vi har fast arbejdsplads på Rådhuset på Egevangen 3B, 2980 Kokkedal, som ligger tæt på motorvejen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte it-chef Preben Klit på telefon 4082 0013.
Der henvises i øvrigt til vores hjemmeside

Ansøgningsfrist

Ansøgningen med relevante bilag skal være os i hænde senest d. 4. september 2022.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 36-37.

Gem job