M365 Power Platform spe­ci­a­list til IT


Vil du være med til at vedligeholde og udvikle ATP’s brug af Microsofts Power Platform? 

I ATP er M365-platformen en strategisk platform for medarbejdere og udviklere. Her har du muligheden for at supportere ATP’s forretningsområder ved brug af Microsoft-teknologier med Power Platformen – Dataverse, Power Apps og Power Automate.

Til denne stilling er vi på udkig efter en ny kollega, der kan sikre solide og driftssikre løsninger. Dig, der kan stille dig kritisk over for de opgaver, der skal løses, for at sikre at det, vi leverer, er den rette løsning for vores forretning.

Konkret bliver det dig, der:

  • udvikler og designer Power Apps – herunder custome-tilpasninger som fx PCF-controls og plug-ins – samt Power Automate flows
  • omsætter forretningsbehov til bæredygtige løsninger
  • fokuserer på sikkerhed og compliance
  • følger med i løbende udgivelser inden for de relevante M365-services, tager stilling til funktion og indvirkning på eksisterende løsninger i drift samt eventuelle behov for den videre udvikling
  • aktivt deltager i den løbende drift og governance på platformen

Løfter du kompetenceniveauet?

Til rollen som vores nye kollega er det centralt, at du er i stand til at begå dig på tværs af organisatoriske niveauer – både i forretningen og internt i IT – når du rådgiver om beslutninger og sparrer om teknologi.

Du har relevant erfaring som udvikler inden for de nævnte teknologier fra et job i en organisation, der størrelsesmæssigt minder om ATP.

Desuden er det en fordel, hvis du er certificeret inden for området eller har arbejdet med SharePoint Online eller Power BI, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du besidder de rette kompetencer og kan formidle tekniske budskaber til både IT-kolleger og vores kunder.

Vil du være med til at sikre økonomisk grundtryghed?

Som vores nye kollega bliver du en del af en arbejdsplads, der de seneste tre år har vundet titlen som finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads i Version2’s IT Company Rank. I rollen som M365 Power Platform specialist bliver du en del af IT Security & Cloud, der består af tyve arkitekter og specialister, som bl.a. arbejder med Microsoft Cloud-løsninger, Azure, M365 & Azure DevOps.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 300 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV

Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende til os hurtigst muligt.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Sarmed Kassem Al-Daraji på tlf. 2013 6946 eller mail ska@atp.dk.

Gem job