GENOPSLAG: Softwa­re­ud­vik­ler søges til Det Danske Fil­min­sti­tut


Brænder du for udvikling i et kreativt miljø? Er du skarp til både kode og analyse? Og har du lyst til at skabe løsninger i et levende filmhus med mange spændende opgaver og teknologier? Så vil vi gerne høre fra dig!

Filminstituttet er ved at opgradere sine platforme og kernesystemer, og som et led i vores IT-strategi insourcer vi udviklingen af en række systemer, der er målrettet øget automatisering og selvbetjening for Filminstituttets brugere og kunder.

Om teamet og din rolle

Dine primære ansvarsområder vil være at udvikle Filminstituttets kernesystemer, hvor du sammen med et udviklingsteam både får ansvaret for konkrete programmeringsopgaver, men også deltager i analyse og kreativ design af nye løsninger. Det omfatter bl.a. databaseløsninger, integration (webservices) og udvikling af nye web-tjenester og applikationer.

Udover centraliserede løsninger baseret på Microsoft-pakken servicerer vi også webløsninger udviklet på Drupal-platformen i samarbejde med ekstern leverandør. Filminstituttet udvikler desuden egne interaktive applikationer, hvor besøgende udstillingen samt kommende og åbne tagterrasse kan anvende video og lyd i et Windows/Mac-miljø understøttet med særligt AV-hardware.

Du vil være i daglig, tæt dialog med husets projektledere og brugere samt eksterne samarbejdspartnere omkring løsningerne. I stillingen er det vigtigt, at du forstår forskellige målgrupper, at du kan sætte dig i brugerens sted, og med forretningsforståelse finde pragmatiske løsninger i spændingsfeltet mellem sikkerhed, økonomi og drømmesystemet.

Afdelingen består af et teknisk team, og du vil sparre og samarbejde med to andre softwareudviklere samt være ressourceperson i forhold til vedligeholdelse og support af systemerne.

Hvad tilbyder Filminstituttet

  • En spændende stilling med stort ansvar og alsidige opgaver.
  • Arbejde med forskellige teknologier og arkitekturer.
  • Gode kolleger i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt.
  • fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
  • Et levende miljø, hvor vi deler idéer og passion for film.
  • God pensionsordning.
  • Work/Life-balance, og med en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokostpause.

Din profil:

  • Du har flere års professionel erfaring med softwareudvikling og programmering
  • Du har en baggrund som datalog, datamatiker, akademiingeniør (software) eller anden relevant IT-uddannelse inden for programmering
  • Du har erfaring med følgende teknologier: C# eller lignende objektorienterede sprog, Visual Studio, MS SQL, GIT.
  • Du er en holdspiller, og du arbejder selvstændigt.
  • Du er udadvendt, opsøgende, social og kan tale, læse og skrive dansk.

Som vores nye softwareudvikler vil du få direkte reference til chefen for IT & AV, Michael Frost Jensen (tlf. 61 22 29 52).

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fastansættelse på fuld tid. Løn og ansættelsesvilkår er efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet/Skatteministeriet og relevant organisation. Det Danske Filminstitut opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgning

Ansøgning med CV, karakterudskrifter og eventuelle øvrige bilag skal indsendes via vores elektroniske ansøgningssystem. Klik ’Søg jobbet her’ nedenfor. Vi afholder løbende samtaler, da vi ønsker stillingen besat snarest muligt. Seneste frist for ansøgning er 28. august 2022.

Om Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet.
Filminstituttet har ca. 150 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet, kulturel værdi og mangfoldighed og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland.

Gem job