IT-sik­ker­heds­kon­su­lent til nøg­lerol­le på sik­ker­heds­om­rå­det


Genopslag

Vil du sammen med dine kollegaer være med til at løfte ansvaret for informations- og cybersikkerheden i Skanderborg Kommune? Er du en person, der trives i krydsfeltet mellem teknik, processer, organisation? Så kan det være dig, vi står og mangler.

Vi søger en struktureret IT-sikkerhedskonsulent, som skal understøtte den fortsatte implementering af kommunens standard for informationssikkerhed. I stillingen vil du få en nøglerolle i vores arbejde med informationssikkerhed med særligt fokus på at følge op på og dokumentere afdelingens sikkerhedsopgaver.

Du vil indgå som en del af teamet Digitalisering og Forretningsudvikling sammen med blandt andre informationssikkerhedskoordinatoren, som du vil have et tæt samarbejde med. Derudover vil du have løbende samarbejde med afdelingens IT-tekniske team.

Dine hovedansvarsområder bliver:

  • Udarbejde og vedligeholde IT-beredskabsplaner samt gennemføre test heraf
  • Bidrage til kommunens projekt for efterlevelse af NSIS-standarden
  • Overvåge og følge op på sårbarhedsscanninger i kommunens infrastruktur 
  • Bistå afdelingens tekniske team med at dokumentere gennemførte IT-sikkerhedstiltag
  • Logopsamling og loganalyse fra kommunens infrastruktur i samarbejde med afdelingens tekniske team og informationssikkerhedskoordinator
  • Asset- og lifecycle management af fysiske aktiver i IT-infrastrukturen
  • Deltage i tværoffentlige samarbejder omkring cybersikkerhed

Derudover skal du bidrage til udbygning og vedligehold af ISMS-system, risikovurderinger, interne audits og andre af årshjulets opgaver.

For at du kan løfte opgaven, skal du:

  • have erfaring med implementering af ISO 27001 og 27002 herunder compliancearbejde og interne kontroller
  • have IT-teknisk indsigt – gerne gennem en IT-relateret uddannelse - og forståelse for potentielle sikkerhedsmæssige risici og mitigering heraf
  • gerne have erfaring med arbejde i SIEM løsninger og Asset management
  • sætte en ære i at levere kvalitet i din opgaveløsning
  • arbejde struktureret og kunne planlægge, koordinere og få opgaver i mål
  • være god til mundtlig og skriftlig kommunikation og trives med det

Vi tilbyder

  • Et højt fagligt niveau med mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Gode kollegaer og en uformel samarbejdskultur med plads til forskellighed
  • Fleksibilitet i dagligdagen og selvstændighed i opgaveløsningen

Om arbejdspladsen

Du bliver en del af IT/ Digitalisering og Forretningsudvikling, som består af 23 medarbejdere og Digitaliserings- og IT-chefen. Afdelingen varetager IT-drift og -support samt en lang række digitaliserings- og udviklingsopgaver på tværs af organisationen. Vi er en afdeling med engagerede medarbejdere, der samarbejder i et uformelt, humoristisk miljø med en ligefrem omgangstone. Vi respekterer og har tillid til hinanden og den enkeltes kompetencer.

Organisatorisk er afdelingen en del af staben for Økonomi, Digitalisering og Indkøb i Skanderborg Kommune.

Øvrige oplysninger

Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse snarest muligt.
Vi arbejder med flextid, og der er mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker via forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

I forbindelse med eventuel ansættelse indhenter vi privat straffeattest.

Vil du vide mere

om jobbet, er du velkommen til at kontakte Digitaliserings- og IT-chef Anders Kollin, på telefon 87 94 70 99.

Frist

Vi skal have din ansøgning senest den 24. august 2022.

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler. Ansøgningen skal sendes via stillingsopslaget her.


I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt - ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækst-virksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Gem job