Sustai­na­bi­li­ty Sales Spe­ci­a­list til KMD EnergyKey

Er du en stærk salgs- og kundeprofil, og brænder du for energiområdet? Så er du måske vores nye domænefaglige Sales Specialist!

KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere, som vi værdsætter som vores vigtigste ressource.

Vores it-eksperter og forretningsspecialister er blandt landets førende. De omsætter komplekse processer til enkle og effektive datadrevne it-løsninger, der skal gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere.

Vi er inde i en rivende udvikling. Vores ambition er at udvide vores forretningsområder og blive ved med at nytænke løsninger – kun på den måde kan vi bevare positionen som foregangsland for den digitaliserende udvikling.

Energi- og forsyningssektoren er én af KMD’s fire strategiske vertikaler. Det er dermed et område, som KMD i disse år foretager særligt store investeringer i. Sektoren er præget af tiltagende kompleksitet, stor omskiftelighed, og kravene til vores kunder og kunders kunder er stadigt tiltagende.

Tilgængelighed og anvendelse af energidata har dermed højt fokus hos vores kunder, når de gennem datatilgængelighed og digitalisering skal arbejde på at opnå energibesparelser, Co2-reduktioner og klimaregnskaber på scope 1-,2- og 3-niveau.

Om jobbet

Vi søger en ambitiøs salgs- og kundeprofil, som skal videreudvikle vores eksisterende kunder inden for energistyring, bidrage til høj kundetilfredshed samt sælge løsninger til nye kunder. En person, der kan forestå salget af vores energistyringsplatform KMD EnergyKey med fokus på private og offentlige virksomheder, der er karakteriseret ved store ejendomsporteføljer, som udgør cirka 36 procent af den samlede Co2-udledning.

Som Sales Specialist får du hele Danmark som forretningsområde. Dit KMD-arbejdssted afhænger af din bopæl. KMD Odense eller Ballerup er at foretrække, da KMD EnergyKey teams primært er baseret her. Men har du den helt rigtige profil, har vi også lokationer i Aarhus og Aalborg.

Du bliver en del af KMD Sustainability Solutions og et energidomænestærkt team. Gennem dit salgsarbejde og din kundekontakt vil du få indflydelse på salgsstrategi og markedsføring. Nøgleparametre for succes i jobbet tæller planlægning af kundevendte initiativer, en skarp eksekvering ude hos kunderne samt en stærk og naturlig opfølgningsrytme på din salgspipeline. Jobbet kræver, at du begår dig smidigt og naturligt på forskellige niveauer i kundens organisation.

Din lønpakke vil være en kombination af fast løn og bonus.

Om dig

Vi søger en profil, der først og fremmest har de menneskelige egenskaber på plads. Du skal finde mening og stor motivation i en hverdag hos Danmarks største it-virksomhed, hvor vores DNA er at lykkes i tæt interaktion med kunderne. Vi forventer, at du har et stort personligt drive, er i stand til at etablere en professionel og tillidsskabende dialog på kundeniveau, motiveres af resultatskabelse og ikke mindst sikrer, at KMD har energisektorens mest tilfredse kunder.

Vi forestiller os, at du efter endt bachelor- eller kandidatuddannelse har minimum tre års erfaring med salg og kundehåndtering samt arbejdet i eller med energibranchen. Du er desuden flydende i både dansk og engelsk på skrift og i tale.

Vil du vide mere?

Har du lyst til at høre mere om jobbet, så kontakt Sales Director Jannik Hultén på tlf.: 61 91 38 10. I uge 30 og 31 kontakt venligst Business Line Director Jens Cornelius på tlf.: 22 21 99 01.

Ansøgningsfristen er 31. august. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Så send din ansøgning allerede i dag.


KMD (a NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, colour, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på 4,8 mia. kroner og har omkring 2.600 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job