Pro­jekt­kon­su­len­ter til spændende projekter og opgaver


Har du lyst til at være en del af et attraktivt og dynamisk arbejdsmiljø, med fokus på it-projekter, hvor vi med et stærkt forretningsfokus udvikler fremtidens it-løsninger i skatteforvaltningen? Så er det dig, vi søger! Vi tilbyder en spændende arbejdsplads præget af tæt samarbejde og viljen til at lykkes.

Vær med til at bygge fremtidens skattevæsen

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen står vi med spændende opgaver, hvor vi i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteministeriets koncern skal udvikle de helt rigtige it-løsninger, som understøtter skatteforvaltningens område. I kontoret Udvikling 1 OSM2 er en af vores opgaver projektstyring på tværs af afdelingens projekter, og vi søger derfor projektkonsulenter til at bistå i vores projekter, så skatteforvaltningens it-projekter bliver så succesfulde som muligt.

Aktuelt mangler vi en projektkonsulent til det kommende SMV-projekt (Små og mellemstore virksomheder). Formålet med projektet er, at understøtte nye EU-momsregler og derved lette virksomhedernes administrative byrder ved håndtering af moms, i forbindelse med salg på tværs af landegrænser.

Dine primære opgaver

Som projektkonsulent skal du støtte projektledelsen ved at bistå med styringsopgaver inden for bl.a. ledelsesbetjening, koordinering, planlægning, økonomistyring, risikostyring og ressourcestyring.

Du kommer bl.a. til at:

  • udarbejde materiale og varetage væsentlige koordineringsopgaver i forhold til projektets interessenter og samarbejdspartnere, eksempelvis styregruppe, Statens IT-råd og IT-tiIsynet
  • varetage projektadministrative opgaver, herunder håndtere processer og frister, som projektet er underlagt
  • bidrage til identificering og dokumentering af projektrisici samt opdatering af risikolog
  • opdatere projektbudgettet løbende, følge op på timeforbrug og håndtere fakturaer
  • udarbejde business case og øvrige ledelsesdokumenter i samarbejde med projektlederen
  • varetage ad hoc-opgaver med korte deadlines, der sikrer fremdrift i en travl hverdag
  • indgå i et ambitiøst team, hvor du forventes at bidrage aktivt til den værdiskabende teamånd

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse eller på anden vis har opnået forståelse for projekter og projekteksekvering. Den ideelle kandidat har erfaring med ovenstående opgaver og besidder en analytisk og metodisk tilgang til ledelsesbetjening, styring, processer, økonomi, risici og interessenthåndtering i IT-projekter.  Det kan også være, at du er nyuddannet med lyst til et job inden for IT-projekter.

Du skal have mod på at navigere i store og komplekse projekter med mange stærke interessenter i et politisk, dynamisk og komplekst miljø, og du evner at indhente de informationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre styringsprocesserne.

Din organisatoriske placering

Du bliver en del af fagområdet Virksomhed, Opkrævning og Økonomi, som bl.a. understøtter Skattestyrelsens forretningsdrift og -udvikling via it-drift, forvaltning, videreudvikling og nyudvikling af it-systemporteføljen.  Du bliver ansat i kontoret Udvikling 1 OSM2, som er placeret i underdirektørområdet OSM2.

Kontoret er præget af godt humør og solid faglighed, hvor du også selv får rig mulighed for at tage et stort ansvar. I vores projekter arbejder vi tæt sammen med andre kontorer i samme fagsøjle såvel som forretningsspecialister fra andre styrelser i Skatteforvaltningen samt leverandører. Alle arbejder mod samme mål, og der er en stor grad af fællesskabsfølelse og et godt sammenhold på tværs af fagligheder

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send en ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg jobbet her” senest torsdag den 18. august 2022. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Brok, kontorchef for Udvikling 1 OSM2, på telefon 72 37 06 13.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

 Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Publiceret: 3. august 2022

Arbejdssted

Location Frederiksberg