Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

PHP-udvikler – klar til at sætte skub i din karriere?


PHP, JavaScript og extreme programming. Er det dig?

Og vil du være en del af et internationalt, start up-præget miljø lige ved Kongens Nytorvs summende liv?

Hvis du vil have det sjovt i en virksomhed, hvor der ikke er grænser for din udvikling, hvad end du vil specialisere dig eller gå ledervejen – så har vi jobbet til dig her.

Northern Partners – handling contractors like it’s 2022

Vi er en Professional Employment Organization (PEO), der hjælper udenlandske virksomheder, lokale freelancere og entreprenører, når de kommer til Danmark for at arbejde. Vi sørger for, at de bliver registrerede ved indrejse, får betalt SKAT, og at de modtager deres løn til tiden. Og det har vi succes med.

Vi startede op for blot 2 år siden, hvor vi var 3 i virksomheden. I dag er vi 18. Og vi ansætter løbende nye kolleger.

”Vi udvikler os vanvittigt hurtigt lige nu. Derfor aner vi ikke, hvor vi er om et år. Det giver dig gode udviklingsmuligheder og chancen for at præge den vej, vi skal gå,” fortæller Simon Kronmose, partner og softwarearkitekt.

Fra konceptualisering til PHP-udvikling

Du kommer til at arbejde med livsnerven for hele virksomheden: vores ERP- og CRM-portal, som vi bruger til at håndtere al data på vores ansættelser og kontrakter. Det kunne fx være alt fra automatisk kontraktgenerering og -udsendelse til oprettelse af e-mails og sms’er, der ryger direkte ud til kunden.

Du får et tæt samarbejde med Simon, der står for den overordnede arkitektur, samt vores studentermedhjælper, der udvikler i PHP ligesom dig. Da tingene hurtigt kan ændre sig hos os, er det svært at opridse en typisk hverdag. Dog regner vi med, at du i starten kommer til at:

  • arbejde med extreme programming – typisk håndterer du 1-2 overordnede projekter ad gangen
  • være i løbende kontakt med vores forskellige afdelinger omkring deres behov – hvorefter du konceptualiserer opgaven
  • kode løsningerne i PHP og JavaScript som minimum viable product, dvs. en prototype, som vi løbende tilpasser
  • medtænker at dine løsninger er brugervenlige og gavner vores kolleger i deres daglige arbejde.

”IT-afdelingen er den bærende søjle for udvikling i hele huset. Det er her, vi lægger alle vores æg – så vi har stor opmærksomhed fra ledelsen,” fortsætter Simon.

Et godt sammenhold

Når du træder indenfor på vores kontor, vil du hurtigt fornemme vores særlige fællesskab på tværs af afdelinger. Vi hygger os, når vi spiser frokost sammen (vi har en dejlig frokostordning), og 1 gang om måneden tager vi fx på tur i indre by eller ud at køre gokart, og nogle gange mødes vi med vores kolleger i Norge, Finland og Sverige.

Vi går med andre ord op i, at du har det godt hos os – også når det kommer til arbejdsrammer. Så selvom vi selvfølgelig gerne vil have, at du kommer ind på vores dejlige kontor, så kan du også arbejde hjemmefra. Det aftaler vi hen ad vejen.

Taler du PHP?

Der er flere indgange til stillingen. Vi forestiller os, at du:

  • har helt styr på PHP og JavaScript
  • har blik for brugervenlighed, og du kan skabe miljøer, som andre kan interagere i
  • trives i et entreprenant miljø, hvor tingene går stærkt, og hvor du kan udvikle dig
  • går struktureret til værks, når du arbejder
  • kan lide at samarbejde med kolleger lige fra Økonomi og Receptionen til ledelsen.

Vil du gøre karriere hos os?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på 72 45 90 74.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om Northern Partners her.

Kontaktperson

Jens Frederik Wang
Senior IT-rekrutteringskonsulent

Tlf. +45 72 45 90 74

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job