Softwa­re­ud­vik­ler til in­nova­ti­ve in­ve­ste­rings­løs­nin­ger


Er du motiveret af at udvikle software af højeste kvalitet, hvor du har stor indflydelse på design og arkitektur i løsningerne?

Ønsker du at bruge dine evner til at skabe værdi for tusindvis af kunder?

Du har her muligheden for at komme til at udvikle innovative investeringsløsninger på en moderne teknologistak direkte til bankens kunder.

Om jobbet

Du får et job, hvor du i samarbejde med teamets øvrige softwareudviklere og forretningsudviklere, udvikler selvbetjeningsløsninger i vores mobilbank samt interne løsninger til investeringsrådgivning.

Vi søger en backend eller full-stack profil. Du har blandt andet mulighed for at komme til at arbejde med disse teknologier:

  • Microservices: Udvikling, deployment og drift af microservices i et containerbaseret miljø (Java, Helidon, Openshift)
  • Udvikling og udstilling af RESTful API’er (Apigee, Swagger)
  • Hybrid apps til både mobil, tablet og web (Capacitor, Angular, NgRx, NX, Micro Frontends)
  • Webapplikationer (HTML, CSS, TypeScript, Angular)
  • Designsystemer (Kirby Design System, Material design)
  • Databaseudvikling (Oracle)
  • Automatiseret test (Junit, Mockito, Jasmine, Jest)
  • CI/CD (Jenkins, Azure DevOps, Github, Bitbucket)

Teamet

Du bliver en del af team ”Livsøkonomi” i afdelingen ”Investering & Formue”, som er en udviklingsenhed, der dækker over 7 teams.

På teamet vil du opleve at både faglighed og de sociale relationer er i højsædet. Når der ikke udvikles lækre løsninger, mødes teamet ofte til sociale teamaktiviteter uden for arbejdstiden. Teamet er en selvledende enhed med Scrum Master, Product Owner, UX’er samt software- og forretningsudviklere.

Som softwareudvikler er du ligeledes en del af et tværgående Chapter (fagligt fællesskab), hvor der er 13 softwareudviklere tilknyttet. I Chapteret er faglig udvikling, sparring og at holde os opdateret på nyeste teknologier i centrum, når vi mødes.

Din Profil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for softwareudvikling. Det kunne være softwareteknologi, datalogi eller anden softwareuddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. Derudover forventer vi som udgangspunkt, at du har erfaring med ét eller flere high-end programmeringssprog (Java, C# eller et tredje), og at CI/CD, softwaredesign og test-driven development er kendte discipliner for dig. Om du har flere års erfaring eller er nyuddannet, spiller ikke den store rolle, så længe du er dygtig, engageret og ønsker at arbejde i spændingsfeltet mellem investering, arkitektur og softwareudvikling.

Vi forventer at:

  • Du ud over at kode, interesserer dig for den forretningskontekst, du bygger systemer til.
  • Du kan se dig selv i hele opgaveprocessen – fra indledende afklaring af opgaven til den afsluttende test.
  • Du arbejder godt, både når du har ansvaret for dine egne opgaver, og når du arbejder tæt sammen med andre om et fælles mål.
  • Du arbejder struktureret, omhyggeligt og med høj kvalitet.
  • Du formår at kombinere fremdrift i opgaveløsningen med høj faglig stolthed, hvor du konstant søger at forbedre kvaliteten af dit arbejde.
  • Du er hjælpsom og kan lide en uformel stemning.

Ansøgning

For at komme i betragtning skal du uploade en motiveret ansøgning og dit CV. Hvis du er uddannet for nylig, vil vi også rigtig gerne se dit karakterblad.

Ansøgningsfristen er d. 29/8.

Mere information

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:

Rasmus Holm Andersen
Chapter Lead, IT-udvikling
roa@jyskebank.dk
89 89 74 48
27 85 21 56

Kamilla Bodrøgild Nicolajsen
Scrum Master
kbn@jyskebank.dk
89 89 21 34
61 78 55 08

Gem job