IT-sik­ker­heds­ko­or­di­na­tor til Klinisk IT OUH Odense Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal

Vil du være med til at sikre de IT-systemer, der er et helt centralt grundlag for en sikker behandling af patienterne på Odense Universitetshospital? Klinisk IT på OUH søger en ny medarbejder, der sammen med gode kolleger får ansvar for, at IT systemerne på OUH lever op til standarderne for IT-sikkerhed!

Jobbet:

Som vores nye kollega skal du være med til at sikre systemerne gennem støtte til systemforvalterne i udarbejdelse af risikovurderinger, databehandleraftaler, højne informationssikkerhedsniveauet, definere processer, gennemføre disse og sikre forankring/implementeringen på OUH – bl.a. af MDR (Medical Device Regulation) forordningen og senere forordningen for IVDR (In-vitro Diagnostisk udstyr).

Opgaverne:

  • Sikkerhed og risiko management
  • Asset sikkerhed
  • Identitet og adgangssikkerhed
  • Awareness
  • Vurdering af systemerne sammen med klinikerne i forhold til MDR forordningen (Medical Devise Regulation)
  • Løbende vedligehold af kvalitetsdokumentation
  • Opretholdelse af ekspertise inden for kvalitetssikring og herunder MDR
  • Understøtte projektledere, forvaltere, systemejere i forbindelse med anskaffelse af IT-systemer i forhold til IT sikkerhed og MDR
  • Repræsentere Region Syddanmark i det tværregionale samarbejde

Du vil komme til at arbejde sammen med gode kolleger i IT-afdelingen og på tværs af hele sygehuset. Desuden arbejder vi tæt sammen med Region Syddanmarks øvrige sikkerhedsorganisation, der er placeret både centralt og på de enkelte sygehuse i regionen.

Du kan forvente, at:

  • Blive en del af OUH, som prioriterer Patienten Først
  • Blive en del af stor IT-organisation med mange berøringsflader
  • Vi lægger vægt på at løse opgaverne i fællesskab, hvor vi hver især byder ind med vores kompetencer, og vi vægter en uformel og uhøjtidelig omgangstone højt
  • Vi lægger stor vægt på faglig og personlig udvikling. Vi forventer ikke, at du kan alt, men har lyst til at lære
  • Der er fokus på det hele menneske med balance mellem arbejde og fritid

Vi forventer, at du:

  • Har en struktureret tilgang til opgaveløsning, selvstændigt såvel som teambaseret
  • Arbejder proaktivt, selvstændigt og formår selv at drive processerne
  • Har erfaring med kvalitetssikring og gerne QMS-systemer og gerne GRC-systemer
  • Har du kendskab til ISO 2701 og MDR er det en fordel, men ikke et krav
  • Er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt samt i stand til at sikre løbende dialog med samarbejdspartnere
  • Er samarbejdsvant og har lyst til at samarbejde med personer med forskellig faglig baggrund og kvalifikationer
  • Kan fokusere på helheden og samtidig arbejde i dybden med de enkelte opgaver
  • Arbejde selvstændigt, gennemskue opgavens karakter og involvere relevante parter i løsningen
  • Kan agere professionelt, er selvledende og er god til at få andre med på opgaverne

Klinisk IT

Vi er en afdeling med ca. 160 medarbejdere og har en bred opgaveportefølje, der omfatter organisatoriske og tekniske IT projekter, udviklings- og implementeringsprocesser, drift- og supportopgaver, samt regionale og lokale forvaltningsopgaver.

Organisatorisk er vi fordelt på 5 funktionsområder (IT Drift og Support, Digitalisering og Forvaltning, EPJ Forvaltning, Test og kvalitetssikring og Udvikling). Til afdelingen er knyttet et ledelsessekretariat. Afdelingen ledes af en afdelingschef, som vores funktionsledere refererer. Afdelingschefen refererer til den administrerende sygehusdirektør. Stillingen er med ansættelse i funktionsområdet Test og Kvalitetssikring hvor der er 15 kolleger ansat

Du kan læse mere om afdelingen og vores 10 Personalepolitiske værdier på denne side.

Ansættelsesvilkår

Vi ønsker stillingen besat med virkning senest den 1. november 2022 eller hurtigst muligt.
Vi anvender 3 måneders prøvetid i Region Syddanmark og ansættelserne sker efter overenskomst med enten HK IT eller AC.
Arbejdsstedet er i Odense, men kan forekomme på alle OUH´ s og det nye OUH´ s matrikler, samt på lokaliteter i Region Syddanmark.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved henvendelse til funktionsleder Jesper Nordentoft mobil: 24983690 eller mail: jesper@nordentoft@rsyd.dk

Ansøgningsfristen er fredag den 9. september 2022, og vi forventer at afholde samtaler løbende.

Mission (dette er vi sat i verden for)
Vi leverer professionel IT sammen med klinikken og til gavn for patienterne

Vision (vores ledestjerne)
Klinikerne er glade for og trygge ved de løsninger vi leverer

Gem job