Stu­den­ter­med­hjæl­pe­re - Java-udviklere til pro­duk­t­ud­vik­ling inden for sundheds-IT


Vil du gerne kickstarte din IT-udviklerkarriere med et forspring hos en af verdens førende it-konsulentvirksomheder?

Er du en af de skarpeste kandidatstuderende på datalogi eller et IT-ingeniørstudie, og har du ambitioner om både faglig- og personlig udvikling?

Hos Capgemini søger vi lige nu studentermedhjælpere, der drømmer om at blive softwareudviklere i et inspirerende, innovativt og tværfagligt miljø. Du vil komme til at indgå i Bookplan teamet i Aarhus, hvorfra verdens førende planlægnings- og bookingløsning til Hospitaler leveres. Her vil du blive udfordret, lære en masse, og din indsats får stor betydning for patienter, læger og sygeplejersker på 3 ud 5 af landets hospitaler

Bookplan udvikles og implementeres af et team på 50 dygtige og engagerede medarbejdere, hvor du bl.a. vil finde erfarne arkitekter, udviklere, testere, projektledere og domæneeksperter, som er mere end klar på at byde dig velkommen og føre dig ind i vores måde at gøre tingene på. Bookplan teamet arbejder som en moden, åben og agil produktorganisation, hvor kundetilfredshed og håndværket er i fokus.

Dine typiske opgaver vil være:

  • Teknisk specifikation og estimering
  • Analyse, design og implementering af komplekse løsninger
  • Kvalitetssikring af din og andres kode
  • At være på forkant med udviklingen inden for dit område
  • Opsamling og deling af teknologisk viden med dine kollegaer

Dine kvalifikationer

Du er kandidatstuderende på et datalogi eller IT-ingeniørstudie med fokus på softwareudvikling. Du er ambitiøs, hvilket kommer til udtryk ved, at du er blandt de dygtigste på din årgang.

Du drømmer om en karriere som softwareudvikler, hvor håndværket er i fokus, procesmodenheden er i top og agilitet er et mål. Du har en naturlig interesse for teknologier, både nye og gamle og du trives med svære tekniske udfordringer.

Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye produkter og teknologier. Du kan arbejde selvstændigt men finder det også sjovt og motiverende at arbejde i teams. Du taler og skriver dansk flydende og har gode engelskkundskaber. Af natur er du analytisk, ambitiøs og ikke bange for at tage initiativ og gå forrest.

Uanset dine tekniske kodekompetencer, har du kendskab eller erfaring med flere af nedenstående områder:

  • Et eller flere gængse programmeringssprog (Java, C#, C++, m.m.)
  • HTML, CSS, Javascript (eventuelt Javascript frameworks)
  • SOAP/Restful webservices
  • Service Orienteret Arkitektur/Micro Services
  • Databaser
  • Forskellige IDE’er
  • Scrum og Agile udviklingsprocesser

Det vigtiste er at du brænder du for at lære nye teknologier.

Gør du det godt som studentermedhjælper, så kan der være mulighed for at fortsætte på vores IGNITE Graduate Program efter endt uddannelse. Stillingen er lønnet med en arbejdsuge på 10-15 timer om ugen og arbejdstiden tilrettelægges løbende efter aftale, så det afstemmes med dit studie. Vi holder samtaler løbende med henblik på opstart efter sommerferien.

Er du interesseret?

For yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Development Manager Hans Henrik Balshøj på telefon +45 27333964.

Om virksomheden

Vi skaber resultater for vores danske kunder ved hjælp af markedsledende digitale services. Vores dygtige danske teams trækker på erfaring og ekspertise fra over 50+ lande og mere end 325.000 medarbejdere.

Vi definerer, udvikler, kvalitetssikrer og eksekverer de digitale løsninger, der sikrer vores kunder optimal udnyttelse af den digitale teknologi. Vi leverer vores services gennem forskellige samarbejdsmodeller, men vi tager altid udgangspunkt i vores kunders behov og ønsker.

Vi har desuden faste aktiviteter som Code Competition, der tilskynder udforskningen af nye teknologier. Dertil har vi en fed personaleforening, der arrangerer sociale events lige fra fredagsbar og counter-strike-turnering til yoga og biografture.

Gem job