Pro­jekt­le­der til Knowledge Cube


Vi leder efter en skarp projektleder, der brænder for at levere innovative it-løsninger, og skabe digital sammenhængskraft for vores nuværende og kommende kundeportefølje.

Hvorfor Knowledge Cube?

Vi tror på at medarbejdere, der er drevet af høj kompetence og personlig udvikling bliver en succes i Knowledge Cube – og vi har selvsagt kun en interesse i at bidrage til at du udvikler dig yderligere i din ansættelse hos os.

Det gør vi bl.a. ved at have fokus på blended learning, med udvikling på kundeprojekter, kontinuerlig sparring og feedback på performance og trivsel, i form af løbende check-ins med din leder.

Selvom det faglige er vigtigt, så er det lige så vigtigt at du trives socialt. Vi lægger os derfor i selen for at skabe sociale arrangementer for enhver smag, og som du selv kan være med til at påvirke. Fx har vi løbeklub, ”Fifa fredage”, brætspilsaftener, krebsegilde, Company Dinners og meget mere. Når du trænger til en pause fra sociale arrangementer, og spændende projekter, så ligger Ismageriet i stuen af vores bygning – og de har med garanti masser af lækkerier for enhver smag, som kan give dig ny energi og gode ideer!

Du skaber indsigt og udvikling

Du vil indgå i et projektteam bestående af dygtige forretningsanalytikere, konsulenter og softwareudviklere, hvor I, i tæt fællesskab leverer innovative projekter og løsninger til vores kunder. I din rolle som projektleder er værdierne: fællesskab, uformel og ordentlighed de naturlige pejlemærker. Med afsæt i din analytiske sans samt din lyst og energi til hele tiden at være på forkant med udviklingen, er dine primære opgaver at sikre:

  • Løsningsdesign sammen med kunder og kolleger
  • Sikre tæt samarbejde/sparring med udviklere i dit team, hvor du har ansvar for at teamet løbende leverer den aftalte værdi til kunden i udviklingssprints
  • Udøve testplanlægning i samarbejde med kunde og team
  • Drive projektledelse og planlægning, rapportering og opfølgning på projektet
  • Fokus på udvidelse af det eksisterende kundeengagement
  • Coaching og støtte til dine teamkolleger i hensigtsmæssig brug af vores agile udviklingsmetode
  • Deltagelse i salgs- og tilbudsarbejde

Hvem er du?

Du har en akademisk baggrund som f.eks. cand.it., cand.merc., eller lignende kombineret med en interesse for forretningsanalyser, projektledelse og gerne salg. Du har en stærk teknisk- og forretningsmæssig forståelse, og har gerne erfaring med at arbejde i feltet mellem forretning og IT og med at balancere lovmæssige krav med den gode kundeoplevelse. Som person har du har yderst gode samarbejdsevner og formår at tænke tværorganisatorisk og helhedsorienteret i løsninger. Du besidder et stort drive og gåpåmod, og er hands-on i opgaveløsningen. Du er naturligt nysgerrig på forretningen, udfordrer status quo og er vant til selvstændigt at skabe dine arbejdsopgaver samtidig med, at du formår at supportere og rådgive dine kollegaer.

Vil du med på holdet?

Er du nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Project Director, Rasmus Iversen på riv@knowledgecube.net, ligesom vi gerne modtager din ansøgning på hr@knowledgecube.net.

Knowledge Cube har p.t. 45 ansatte, og vores kontor ligger centralt i København tæt på flere metrostationer og anden offentlig transport.

Gem job