Erfaren IT-udvikler til AL Finans’ ud­vik­lings­team


Vil du arbejde med moderne teknologier samt være med til at udvikle IT-løsninger for AL Finans? Har du et stort overblik, øje for detaljen og kan du godt lide at arbejde i et Azure Microsoft udviklingsmiljø? Så er det dig vi har brug for til vores udviklingsteam.

Om stillingen

Som IT-udvikler i AL Finans vil du indgå i vores udviklingsteam, som er en del af Strategi og Forretningsudvikling. Teamet består p.t. af 5 kompetente og dedikerede kollegaer, som alle arbejder med nogle af de nyeste teknologier og værktøjer.

Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • At udvikle, designe og implementere front- og backend til vores IT-løsninger.
  • At deltage aktivt i udviklingen af nye og eksisterende interne systemer i Azure.

Der vil være rig mulighed for at forme IT-udviklingen i samarbejde med dine kollegaer.

Du får mulighed for et unikt oplæringsforløb, så du hurtigt kan arbejde selvstændigt med opgaverne.

Vi forventer, at du

  • har minimum 4 års solid erfaring med Visual Studio C# .NET-webudvikling.
  • har en relevant IT-uddannelse og professionel erfaring som udvikler.
  • har erfaring med Azure tech stacken, Azure DevOps, Build pipelines, CI/CD, REST-services, Git.
  • har kendskab til MVC, SOLID principperne og er vant til at arbejde fullstack.
  • arbejder med agile udviklingsmetoder.
  • evner en høj grad af sikkerhed i de valgte procedurer.
  • som person er glad, ansvarsbevidst og engageret.
  • kan arbejde selvstændigt og er god til at prioritere og dokumentere.
  • elsker at sætte vores kunders ønsker i centrum.
  • bidrager positivt til vores fællesskab og er en stabil kollega.

Vi tilbyder 

  • En vækst- og udviklingsorienteret organisation, med mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.
  • Et uformelt miljø med kompetente og engagerede kolleger.
  • Konkurrencedygtig løn, sundhedsforsikring og andre medarbejdergoder.
  • En arbejdsplads, hvor engagementet er i top. 

Om AL Finans

AL Finans er et finansieringsselskab, der tilbyder finansieringsløsninger til private og virksomheder. Til private beskæftiger vi os primært med bil, motorcykel- og campingvognlån. Til virksomheder har vi attraktive løsninger inden for factoring og erhvervsleasing. Vi er 92 medarbejdere i AL Finans – og de fleste af os arbejder fra vores kontor i København SV. AL Finans er et datterselskab til danskernes foretrukne pengeinstitut, Arbejdernes Landsbank.

Vores arbejde tager udgangspunkt i vores lange erfaring og branchekendskab. Vi har et stabilt finansielt bagland, og et stort ønske om at opbygge gode kunderelationer ved hjælp af tæt dialog og samarbejde. Vi går op i den gode kundeoplevelse. Det afspejler sig i både vores kundeservice til private låntagere, samarbejde med bilforhandlere og med virksomheder der vælger os som deres finansieringspartner.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, CV samt relevant dokumentation til job@al-finans.dk mærket ”IT-udvikler”.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2022.

Ansøgningsfristen er fredag den 9. september 2022.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-udviklingschef Michael Berglund på 23 69 77 25.

Gem job

AL Finans A/S
Publiceret: 12. august 2022

Arbejdssted

Location København