IT-supporter


Drømmer du om at gøre en mærkbar forskel for landets tandlægeklinikker, så se her!

al dente A/S søger en IT-supporter til produkt-afdelingen

al dente A/S (se www.aldente.dk) udvikler, sælger og supporterer softwareproduktet al dente til dentalbranchen i Danmark. al dente er et avanceret IT-system til patient- og klinikadministration. Systemet indeholder patientjournaler, indkaldesystem, bogholderi, integration til digital røntgen mm. Vi er en af Danmarks største udbydere med flere hundrede klinikker.

Support foregår telefonisk med mulighed for fjernopkobling til kundens system.

al dente er et komplekst system med mange forskellige brugere. Du vil derfor komme i kontakt med mange forskellige profiler såsom tandlæger, klinikassistenter, receptionister, bogholdere m.m., der hver især skal have hjælp til forskellige problemstillinger.

Teamets opgaver består af:

  • Være vores smilende ansigt ud mod kunderne.
  • Supportere al dente-programmet (erfaring med programmet er ikke en nødvendighed).
  • Fejlsøgning af problemstillinger.
  • Rådgivning/undervisning med henblik på korrekt brug af systemet.
  • Vejledning af moduler og ekstra komponenter for kunden.

Om dig:

  • Du er velformuleret på dansk, både skrift og tale.
  • Du har lysten til at sætte dig ind i et komplekst produkt.
  • Du yder et højt serviceniveau.
  • Du er engageret, initiativrig, struktureret og fleksibel.

Vi kan tilbyde:

  • Ansættelse i et uformelt arbejdsmiljø under frie og selvstændige forhold.
  • Stor indflydelse på egen hverdag.
  • Dygtige kollegaer.
  • Mulighed for hjemmearbejde.

Vi vil gerne ansætte så hurtigt som muligt og vil løbende vurdere ansøgninger.

Matcher ovenstående dine ønsker til et nyt og spændende job, så send din ansøgning med titlen IT-support, CV samt relevante bilag til job@aldente.dk.

Gem job

al dente software a/s
Publiceret: 16. august 2022

Arbejdssted

Location Hørning