IT-Data Engineer


Vil du være Jeudans nye Data Engineer?

Er du vild med data? Og vil du elske at indsamle, validere og levere data i høj kvalitet i en ambitiøs IT-udviklingsafdeling, hvor du er omgivet af dygtige kollegaer, der nyder en hverdag med både faglige snakke og grin? Så har du muligheden for at blive en del af IT & digitaliseringsafdelingen i Danmarks største ejendoms- og servicevirksomhed.

Bliv en del af en digital transformation

Jeudan arbejder lige nu med en omfattende digital transformation, som har til formål at styrke vores processer og arbejdsgange, og vi er derfor ved at udvide IT-afdelingen. Vores digitale transformationer sker blandt andet ved, at vi udvikler vores backend- og frontend-løsninger med henblik på at understøtte vores overordnede forretningsstrategi. En væsentlig del af denne proces er at forbinde Jeudans forretningsdata på tværs af vores afdelinger og IT-systemer. Vi stiller data til rådighed med en høj grad af validitet og reliabilitet og understøtter drift og support af vores BI-rapportering. Dermed er vi med til at optimere, digitalisere og øge effektiviteten af Jeudans forretningsprocesser og implementere tværorganisatoriske projekter med teknisk projektledelse. Vores mål er altid at levere et stærkt produkt, hvor vores kunder/kollegaer har været med om bord i hele udviklingsprocessen.

Vi er en ung udviklingsafdeling, og du vil derfor have mulighed for at sætte dit præg på både opgaverne og løsningen af disse – naturligvis i tæt samarbejde med Jeudans IT-ledelse samt de øvrige kollegaer i IT-udvikling. 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Datamodellering, datatransformation og API-udvikling
  • Programmering af forretningslogikken omkring Jeudans datahub og Datawarehouse (Azure SQL) 
  • Migrere mellem vores miljøer dev, test og prod – herunder også at sikre en smidig og sikker deployproces 
  • Kvalitetssikring og skabe overvågning af Jeudans dataflow 
  • Sikre en korrekt dataintegration mellem Jeudans kerne IT-systemer  
  • Bistå med at designe og styre opbygningen af vores centrale dataplatform 
  • Kontinuerligt sikre dokumentation af de forskellige løsninger i takt med at de udvikles 

Hvem er du?

Du kan have taget en uddannelse inden for data engineering eller arbejdet praktisk inden for feltet – det er underordnet. Men hvis du kan nikke genkendende til flere af punkterne neden for, så tøv ikke et øjeblik med at kontakte os.

  • Erfaring med Microsoft Azure samt understøttende komponenter såsom Data Factory, Logic Apps samt Azure Functions, ARM templates/Bicep m.m. 
  • En solid analytisk og teknisk baggrund – både teoretisk og praktisk. Du har formentlig programmeret i Python, kodet SQL, og måske har du også et kendskab til både .NET samt C#. 
  • Erfaring med ”Best practice” inden for dataarkitektur og datamanagement  
  • Erfaring med en DevOps tilgang til samspillet mellem drift og udvikling 
  • Tør stå i spidsen, udfordre forretningen og træffe beslutninger omkring tekniske IT-forretningsprojekter  
  • Kan arbejde struktureret og har fokus på at dokumentere dit arbejde i relevant omfang

Personligt er du en god kollega som finder værdi i at bidrage og være en del af en god arbejdsplads. Du trives med både at arbejde selvstændigt og at samarbejde i teams og kan have mange bolde i luften på samme tid. Som person er du udadvendt, imødekommende og samarbejdsorienteret. Det er naturligt for dig at tage ansvar og du er i stand til at styre din egen arbejdsdag. 

Vi tilbyder dig

Udover vores meget flotte lokaler centralt beliggende i hjertet af København, byder Jeudan på morgenmad, frokost- og aftensmadsordning i virksomhedens Bistro og en aktiv personaleforening. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke inklusiv fordelagtige pensions- og sundhedsordninger og fem Jeudandage (ekstra fridage).    

Ansøgning og rekrutteringsforløb

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-Udviklingskonsulent Pia Holst Garcia eller Afdelingschef Louise Honoré Pryn på telefon 7010 6070. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi løbende indkalder kandidater. 

Gem job