IT-med­hjæl­per til Roskilde Han­dels­sko­le


Brænder du for god IT-support, så er du måske den nye medhjælper, vi søger til IT-afdelingen på Roskilde Handelsskole.

Om jobbet

Du bliver en del af IT-afdelingen med fem medarbejdere. Derudover kommer du til at samarbejde med skolens interne service.

I samarbejde med skolens IT-helpdesk skal du yde support til skolens brugere. Opgaverne er blandt andet:

  • hjælp med AV-udstyr i skolens undervisningslokaler og mødelokaler
  • assistere og deltage i forbindelse med skolens arrangementer (fx informationsmøder, uddannelsesmesser og foredrag)
  • samarbejde med skolens interne service (fx med klargøring til prøver og eksamener)
  • installation af standardsoftware på skolens udstyr.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • kan samarbejde
  • arbejder systematisk
  • har lyst til at have direkte kontakt med skolens brugere
  • kan arbejde foran elever, lærere, forældre og andre eksterne i forbindelse med skolens mange arrangementer
  • er humoristisk og kan agere i et miljø, hvor uforudsete arbejdsopgaver er en del af dagligdagen
  • kan dokumentere dit arbejde skriftligt (en fordel).

Uddannelse eller erfaring inden for IT er en fordel, men ellers forventes praktisk sans og parathed til at lære nyt.

Vi tilbyder

Roskilde Handelsskole er en fleksibel arbejdsplads med engagerede medarbejdere og elever. Miljøet er moderne og dynamisk med høj faglighed. Her er plads til og mulighed for personlig udvikling. Tonen er uformel, men præget af respekt og dialogen er åben og ærlig. Mød os allerede nu på rhs.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den pågældende organisation.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt.

Ansøgning

Ansøgning, cv og eksamensbevis samt evt. anden relevant dokumentation sendes til IT-service@rhs.dk.

Ansøgningsfristen er den 2. september 2022. Samtaler afholdes i uge 36-38.

Alle interesserede ansøgere med den rette profil opfordres til at søge uanset alder, køn, race, religion og etnisk tilhørsforhold.

Mere information

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Benny Peteren på telefon 8852 3261.

Gem job

Roskilde Handelsskole
Publiceret: 17. august 2022

Arbejdssted

Location Roskilde