Kompetent fullstack-udvikler til virk­som­hed i vækst


Vil du være med til at udvikle software til nogle af Danmarks mest innovative og kendte selvbetjente betalingsløsninger?

Logos Payment Solutions laver nogle af de bedst kendte selvbetjente betalingsløsninger i Danmark. De udvikler og producerer betalingsterminaler, -automater og platforme til selvbetjening, app- og mobilbetalingsløsninger, samt support og service af disse. Dette gør de ud fra mottoet: nem betaling overalt.

Logos oplever stor efterspørgsel på deres støt voksende produktportefølje og der er planer for yderligere international ekspansion. De har i de sidste fem år været gennem en spændende udvikling, hvor både antallet af medarbejdere og omsætningen er fordoblet.

Derfor søger vi nu en kompetent fullstack-udvikler til deres udviklingsafdeling i Odense. Her bliver du en del af et team på 12 dygtige specialister der har fokus på betalingsløsninger til elladestationer, brændstofanlæg og bilvaskeanlæg.

Du vil i starten komme til at arbejde med udvikling i relation til Logos’ produkt NetFuel, der er en af hjørnestenene i Logos’ produktportefølje. Produktet står over for en større modernisering, hvor du sammen med et team dygtige udviklere vil skulle være med til at omskrive dele af det nuværende produkt. Du vil på sigt være med i hele udviklingsforløbet – fra specifikation, design, implementering, test, dokumentation og overdragelse til support og drift. I teamet bliver der lagt vægt på at man tager ejerskab og ansvar for det arbejde man laver; Det giver dig i sidste ende også en glæde ved at følge “dine” løsninger ordentligt til dørs og følge med i deres succes – løsninger der kommer til at lette hverdagen for mange brugere, både herhjemme og i udlandet.

Arbejdsområder og teknologier

Vi leder efter en fullstack-profil der trives fint med at lave frontendudvikling, men som alligevel har sin tekniske tyngde og præference indenfor backenden. Som fullstacker, får du mulighed for at arbejde indenfor en bred vifte af områder: lige fra softwarearkitektur, backend interface til web- og appløsninger, udvikling af API´er, cross-platform programmering eller platformsuafhængighed, til programmering i frontend.

For at give dig et indtryk af hvilke specifikke kompetencer vi leder efter, kan du nedenfor se hvilke teknologier dine fremtidige kollegaer arbejder med på stort set daglig basis:

  • C++
  • .NET
  • C#
  • HTML, CSS
  • XML, WebServices (REST, SOAP), Swagger, JSON
  • MS SQL
  • IIS (Internet Information Services)

Udover et stærkt fundament indenfor C++ og SQL, vil det være et plus, hvis du har arbejdet med .NET, .NET Core, C# og DevOps. Vi ingen forventning om at du har arbejdet med samtlige teknologier – men jo flere jo bedre.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vi forestiller os at du har som minimum har et par års erfaring fra en lignende stilling. Alternativt, er du nyligt færdiguddannet og har under dit studie, gjort dig dine første erfaringer med arbejdet i en udviklingsafdeling som student developer.

Derudover har du:

  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund som eksempelvis datamatiker, diplomingeniør, eller civilingeniør.
  • Erfaring med værktøjer som debuggere, profiler, automatisk dokumentation, versionsstyring etc.
  • En samvittighedsfuld tilgang til dine opgaver og lægger vægt på kvalitet og fejlfrihed – test og dokumentation ser du som en selvfølge.
  • Gode samarbejdsevner og foretrækker et uformelt arbejdsmiljø. Du tænker »vi« frem for »jeg« og både giver og modtager gerne gode råd.

Du vil fra tid til anden komme til at kommunikere med kunder og samarbejdspartnere og skal derfor kunne begå dig på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.

Mere om Logos og hvad de kan tilbyde dig?

Du vil referere til Udviklingschefen og komme til at sidde i en spændende og udviklende stilling i en succesrig virksomhed med moderne ledelsesformer. Strukturen er flad og ofte er det “det bedste argument”, der vinder.

Logos har attraktive lønforhold efter kvalifikationer, pension, morgenmad hver fredag, 6 ugers ferie mm., og der er gratis parkering lige ude foran døren.

Logos har i alt ca. 140 ansatte og producerer og leverer selvbetjente betalingsløsninger gennem +35 år. Produkternes elektronik, mekanik og software udvikles in-house. Logos er blandt branchens førende i Norden, og de har en aktiv strategi for international ekspansion.

Ambitionerne er store og du kan blive en del af denne succes. Virksomheden har en hyggelig og familiær omgangstone, med et rigtig godt samarbejde og sparringsmuligheder med andre skarpe hjerner.

Du kan læse mere om Logos Payment Solutions via følgende link: www.logos.dk

Logos ligger på Landbrugsvej 6, 5260 Odense S

Samtaler vil blive afholdt/indkaldt løbende, og ansættelse vil ske, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål eller ønsker du flere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Robert Krogh Steffensen på tlf. +45 53 62 93 00 eller mail: rks@bloom.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest.

Gem job

Bloom søger for Logos Payment Solutions A/S
Publiceret: 22. september 2022

Arbejdssted

Location Odense