Senior net­værks­spe­ci­a­list til udadvendt og teknisk rolle


Vil du være med til at sætte nye standarder for, hvordan vi skaber it-netværksløsninger? Og vil du med på vores digitaliseringsrejse? Så kom og bliv en del af vores fantastiske netværksteam, og vær med til at sikre et stabilt og sikkert netværk med den nyeste teknologi.

Du skal udvikle og sikre netværk til komplekse medico-, patient- og borgerløsninger

I rollen som senior netværksspecialist vil du være en nøgleperson i den løbende udvikling og sikring af vores netværksløsninger på tværs af Region Midtjyllands sygehuse, sundhedshuse, institutioner og Cisco ACI-baserede datacentre. Du kommer til at udvikle og vedligeholde værktøjer og integrationer til vores netværk, og du er med til at sikre og designe løsninger gennem segmentering og NGFW-features sammen med kolleger og leverandører. Det hele til glæde og gavn for borgere, patienter og ansatte i regionen.  

Din kontaktflade bliver bred, og du er i direkte kontakt med arkitekter, it-sikkerhed, udviklere, leverandører og kolleger.

Helt specifikt kan du se frem til at:

  • Sikre netværk gennem segmentering og vedligeholdelse af NGFW
  • Udvikle og vedligeholde værktøjer/kode til provisionering og integration mellem systemer
  • Deltage i projekter fra design til leverance, og være med til at udarbejde dokumentation og implementering af løsninger
  • Foretage fejlfinding, optimere og udvikle vores netværk og services
  • Vedligeholde og udbygge monitorering af netværket
  • Lejlighedsvis indgå i driftsberedskabet.

Samarbejde og teknik går hånd i hånd

Du får tætte kontakter bredt rundt i It og regionen, og det er afgørende, at du er god til at samarbejde og er medskaber af det gode samarbejde. Det er derfor også vigtigt, at du har stærke formidlingsevner og kan gøre teknisk viden forståelig for ikke-teknikere. Du kan både i skrift og tale begå dig på både dansk og engelsk. 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en teknisk funderet baggrund, f.eks. med en uddannelse som datatekniker.

Din baggrund er ikke det vigtigste. Vi lægger i stedet vægt på din tilgang til opgaverne, at du tidligere har erfaring med større it-projekter og at du har erfaring med netværk på et højere niveau.

Vi håber derudover, at du:

  • Har erfaring med Cisco eller tilsvarende på CCNA-niveau
  • Har erfaring med scripting/programmering
  • Har - eller er i gang med at tage - certificeringer inden for netværk og programmering. 

Velkommen til It-drift Netværk

På vores kontorer i Aarhus bliver du en del af It-drifts Netværksområdet, hvor du arbejder sammen med 17 dedikerede netværksspecialister, som sætter faglighed, samarbejde og godt humør højt.  

I tæt samspil med dine 540 kolleger i en af Danmarks største it-afdelinger er du med til at designe og sikre driften af netværksløsninger, som understøtter vores digitaliseringsstrategi, der sikrer et bæredygtigt sundhedsvæsen til gavn for patienterne og borgerne. Vores samarbejde er baseret på tillid, Region Midtjyllands værdier og It-afdelingens samarbejdsværdier, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt ligeså højt som faglig kompetence.

Et hybridt og fleksibelt arbejdsliv

Vi har stor fokus på trivsel, arbejdsglæde og balancen mellem arbejde og fritid. Vores fleksible arbejdsrammer giver dig indflydelse på din arbejdstilrettelæggelse og mulighed for at veksle mellem at arbejde hjemme og på kontoret. I It har vi tillid til hinanden, og vi tager medansvar for at levere en sikker og stærk performance, til gavn for borgere, patienter og ansatte i Region Midtjylland.

Onboarding og udvikling

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Du kommer til at deltage på vores interne akademi, som er et struktureret kursusforløb, der skaber et fælles afsæt og et godt og bredt kendskab på tværs af It og Region Midtjylland.

Vi arbejder med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder, så du og din leder hele tiden har fokus på din trivsel og udvikling.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i It på vores karriereside.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Reidar Lænø på mobil 40384598 eller reilae@rm.dk.

Send din ansøgning senest den 29. september 2022. Vi regner med at holde samtaler den 11. oktober 2022, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Gem job