Tekniske pro­jekt­le­de­re i PET

Vil du bruge dine kompetencer hvor de gør en forskel? Kan du se dig selv være med til at beskytte Danmark mod udefrakommende trusler og værne om nationens sikkerhed? Og vil du være med til at sætte fart på PET’s digitale udvikling? Så er du måske vores nye tekniske projektleder.

Som teknisk projektleder skal du være med til at indfri vores ambition om at skabe et it-landskab, hvor data er omdrejningspunktet, og hvor vi arbejder med nye teknologier for at sikre den bedst mulige digitale understøttelse af vores kerneopgave, nemlig at passe på Danmark, Rigsfællesskabet og danske interesser i udlandet. Det gælder, når vores Livvagter skal beskytte VIP’er, når vores analytikere skal tygge store datamængder for at afdække nye trusler, og når vores Aktionsstyrke er ude på en hemmelig operation. Læs mere om vores ambitioner på digitaliseringsområdet her.

Om jobbet

Vi tilbyder en central rolle som teknisk projektleder på nogle af de mest forretningskritiske tiltag i vores IT og digitaliseringsstrategi. Du refererer til sektionschefen for Forretningsudvikling og PMO. Du vil indgå i en sektion, som prioriterer samarbejdet, work-life balance og den gode stemning højt. Vi hjælper hinanden.

Vi tilbyder dig en række spændende opgaver i en organisation hvor den teknologiske udvikling og digitalisering har stor betydning og ledelsesmæssig bevågenhed.

Du kommer til at drive flere vigtige tekniske projekter, hvor du arbejder tæt sammen med vores tekniske specialister, it-arkitekter, samarbejdspartnere og andre interessenter. Du formår at bringe alle kompetencer i spil, så vores løsninger både bliver brugervenlige, effektive og sikre.

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere og medarbejdere.

Dit arbejdssted bliver Klausdalsbrovej 1 i Søborg, tæt på offentlig transport. Vi har eget fitnesscenter og en aktiv personaleforening. Vi har ydermere flekstid, betalt frokostpause og et godt fokus på work-life balance.

Om dig

Vi søger først og fremmest dig, der er en teamplayer og som sætter en dyd i at spille dine kollegaer gode og kan motivere kollegaer til at indgå proaktivt i et projektfællesskab.

  • Du har en bred teknisk baggrund. Du ved hvad det indebærer at sikre robust IT-infrastruktur og sikre løsninger. Du har solid indsigt i samspil mellem netværk, serverplatform og klientplatform. Det er endvidere en stor fordel hvis du har erfaring med projekter indenfor rolle/rettighedsstyring (AD, IAM m.v.), tekniske sikkerhedsløsninger og netværksinfrastruktur.
  • Du har styr på din projektværktøjskasse, har erfaring med agile processer og du ved præcis hvornår og hvordan forskellige projektværktøjer og – modeller finder deres anvendelse. Du kan begå dig i alle projektets faser fra analyse og design til anskaffelse, teknisk og organisatorisk implementering.
  • Du er erfaren teknisk projektleder af komplekse løsninger. Du vægter ledelsesopgaven højt, skaber gennemsigtighed, struktur og tværgående styring. Du sætter retning og er tydelig i din kommunikation.
  • Du har et skarpt blik for den organisatoriske implementering som afgørende for at levere værdi.

Vi byder din dedikation, din idérigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og hurtigt gennemskuer nyt, så falder du helt sikkert godt til.

Ansættelsesforhold

Ansættelse er pr. 1. januar 2023.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Kontakt

Inden du søger stillingen, kan du læse mere om jobbet i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse her.

Du er velkommen til at kontakte den HR-rekrutteringsansvarlige på mail: HR-ekstern@pet.dk med eventuelle spørgsmål. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk.

Vi forventer at påbegynder samtaler i uge 41 og afslutter dem i november måned.

Når du søger en stilling hos PET, opretter du samtidig en profil i politiets rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 28. september 2022.

Gem job

Politiets Efterretningstjeneste
Publiceret: 31. august 2022

Arbejdssted

Location Søborg