Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-supporter til global IT-afdeling


Kunne du tænkte dig at blive en del af en global koncern, der giver dig adgang til de nyeste teknologier, specialistopgaver og fagligt stærkt samarbejde?

Så læs med her!

”Vi er ved at styrke vores IT-organisation og arbejder ud fra en ny digital strategi. Du bidrager derfor til, at vi fortsat har en velfungerende IT-organisation med glade brugere – og at vi kan følge med den store vækst, vi oplever,” fortæller Keld Moestrup, Group IT-manager.

Du får det koordinerende ansvar for vores IT-support i DK

Som vores nye IT-supporter samarbejder du tæt med dine 2 supportkolleger samt vores elev i teamet. Du bliver go-to-person for vores kunder, når de oplever udfordringer og får derfor også et tæt samarbejde med din leder, som sidder i Polen.

Som first- og second-line supporter får du blandt andet ansvar for at:

  • besvare og løse serviceforespørgsler fra vores servicedesk og per telefon
  • udføre remote og onsite end-user support
  • uddelegere opgaverne i afdelingen samt koordinere med kolleger i Polen og Malaysia vedrørende generelle supportopgaver
  • installere PC’er og andre enheder og udstyr – vi bruger Active Directory, Office365 og Exchange
  • forberede og vedligeholde IT-dokumentation for teamet.

De nyeste teknologier giver dig en spændende hverdag

Vi opkøber nye selskaber og udvider løbende. Det betyder, at der hele tiden sker nyt, hvilket giver dig spændende udviklingsmuligheder.

”Vi holder os altid ajour med de nyeste teknologier. Fx har vi implementeret MS Dynamics 365. Og vi er gode til at dele viden, så du kan altid gå til dine specialistkolleger ved særlige supportopgaver,” slutter Keld.

Få kolleger og samarbejdspartnere i hele verden

Du kommer ind i en familieejet koncern, og på vores hovedsæde i Galten mellem Århus og Silkeborg venter dine 300 nye kolleger på at tage godt imod dig. Vi har en åben og velfungerende kultur, hvor vi er gode til hjælpe hinanden.

Til hverdag har du base i vores Group IT-afdeling, som har lokationer i både Danmark, Polen og Malaysia. Vi har ansvaret for den samlede AVK-koncerns IT-drift og -udvikling.

IT-supporter med mod på koordineringsansvar

  • Du kan både være autodidakt og have flere års erfaring fra lignende rolle, eller også har du IT-supporteruddannelsen og solid erfaring fra forskellige tilsvarende roller.
  • Du har gerne erfaring fra en større international virksomhed, men det er bestemt ikke et must.
  • Du taler og skriver dansk samt engelsk på højt niveau.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til processen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Cecilie Skjold på 7245 9602.

Send dit CV og din ansøgning på dansk eller engelsk via ansøgningsknappen ”Søg jobbet online” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om virksomheden

AVK’s kerneforretningsområde er udvikling og produktion af ventiler, brandhaner og tilbehør. Vores produkter indgår i vitale infrastrukturer for rent drikkevand, sikker distribution af naturgas, effektiv håndtering af spildevand fra husholdninger og industri og ikke mindst brandbekæmpelse. Herudover har vi i de senere år opdyrket et nyt marked inden for ventiler til procesvand i industrien.

Med en omsætning på kr. 7 mia. og mere end 4.300 medarbejdere fordelt på 90+ produktions- og salgsselskaber verden over er AVK en meget betydelig spiller i vores branche. Kvalitet, kontinuitet og tætte kunderelationer danner grundlaget for vores målsætning om at være kundernes foretrukne valg.

Læs mere om os her.

Kontaktperson

Cecilie Skjold
IT-rekrutteringskonsulent

Tlf. +45 72 45 96 02

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job