TEAMLEDER IT

Har du erfaring med ledelse indenfor IT, og vil du være med til at styrke udviklingen af den kollektive trafik? Så er du måske den lederprofil, vi søger.

Som teamleder for IT får du en central rolle i forhold til at lede, motivere og sætte retning for medarbejderne i dit team. Du bliver daglig leder af 8 super dygtige medarbejdere, som hver dag yder support til 95 kolleger samt sikrer drift og vedligehold af rejsekort- og realtidsudstyr i mere end 500 busser.

Du får en stor berøringsflade - både internt og eksternt og er ansvarlig for at drive relevante IT-projekter. Du vil bl.a. repræsentere Sydtrafik i forhold til Rejsekort/Rejseplanen A/S, herunder implementering at nyt digitalt rejsekort samt andre IT-udviklingsprojekter, hvor trafikselskaberne i Danmark samarbejder.

Herudover får du en vigtig rolle i forhold til at kvalificere vores IT-strategi, og er den som har det overordnede ansvar for virksomhedens cypersikkerhed.

 Opgaver og ansvarsområder:

  • Daglig ledelse af IT-teamet - herunder sørger du for at medarbejderne trives og fastholder det høje faglige niveau gennem ledelse, sparring og uddannelse
  • Styring og prioritering af interne IT-ressourcer
  • Overordnet ansvar for interne og eksterne IT-projekter
  • Samarbejde med eksterne leverandører, vognmænd og driftsledere
  • Kontakt til hostingpartnere, herunder i forbindelse med udbud
  • Datasikkerhed

Du bliver en del af lederteamet i Sydtrafik og vil referere til afdelingschefen for Økonomi & IT.

Erfaren personaleleder

Du har en relevant videregående IT-uddannelse kombineret med praktisk erfaring, så du kan anvende din faglighed ved siden af din rolle som leder. Vi forventer, at du har ledelseserfaring og interesse for at udvikle dig selv ledelsesmæssigt.

Det er vigtigt, at du er en dygtig personaleleder, at du er god til mennesker og kan bidrage til den gode holdånd. Du udstråler naturlig autoritet og formår at lede dit team med empati og tydelighed. Du er målrettet og motiveres af at gøre tingene lidt bedre - både i forhold til optimering af IT-processer og i dit lederskab. Du vægter samarbejde højt og trives i en hverdag, hvor du både er daglig leder og jonglerer IT-udviklingsprojekter.

Vi er stolte af vores arbejdsmiljø

Du får her en spændende stilling i en virksomhed med ambitioner om fortsat udvikling af den kollektive trafik. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsfællesskab og en åben og tillidsfuld virksomhedskultur med stærke værdier.

Vi har en medarbejdertilfredshed i top, og du får muligheden for et job med ansvar og gode muligheder for udvikling i din lederrolle -  i en organisation, hvor der samtidig er fokus på, at der skal være plads til familie og fritid.

Mere om stillingen

Stillingen er på 37 t/uge med fleksordning og betalt frokostpause. Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Forventet tiltrædelse den 1. december 2022 eller før.

Har du yderligere spørgsmål kontakt gerne afdelingschef for Økonomi & IT, Britta Søndergaard på telefon: 20 18 97 74.

Ansøgningsfrist er den 28. september 2022. Vi planlægger at holde første samtaler i uge 40.


Sydtrafik er det fælleskommunale trafikselskab i den jyske del af Region Syddanmark. Det er os med "de blå og de gule busser - og Flextrafik".

Vi arbejder for, at den kollektive trafik i Syddanmark skal være:

  • Nem at benytte
  • Konkurrencedygtig med andre transportformer
  • Kendt for god passagerservice
  • Vurderet til at være blandt de bedste i forhold til andre tilsvarende trafiksystemer i og uden for Danmark


Du finder os i centrum af Vejen - lige ved busstation og banegård og tæt på motorvejen. Vi beskæftiger i øjeblikket 95 medarbejdere.
Læs mere på www.sydtrafik.dk

Gem job

Sydtrafik
Publiceret: 5 September 2022

Arbejdssted

Location Vejen