It-spe­ci­a­li­ster og ana­ly­ti­ke­re til et helt unikt job

Vil du bekæmpe cybertrusler mod Danmark i et job, du ikke finder andre steder?

Hvis din vigtigste jobmotivation er at tjene mange penge, skal du ikke læse videre nu. Men hvis du går på arbejde for med en lidt slidt kliché at gøre en forskel, så har du her chancen for at give dig selv og dit arbejdsliv noget helt unikt. 

Truslen mod Danmark fra cybercrime og andre staters cyberspionage er reel. Det er faktisk noget, der foregår, og det er vores opgave at opdage det, varsle om det samt bistå i den efterfølgende håndtering. Det, vi bistår med at beskytte, er den kritiske it-infrastruktur på tværs af den offentlige og den private sektor. Det er her, du kommer på banen som del af et helt særligt specialistteam med tilsvarende oplæring, særlige datakilder og værktøjer. 

Lige nu leder vi efter nye kolleger til tre forskellige roller. Rollerne er forskellige, men de er gensidigt afhængige: 

Netværks-/loganalytiker

Du arbejder kildebaseret og med afsæt i data fra Center for Cybersikkerheds (CFCS)' sensornetværk på at finde uønsket aktivitet fra fremmede efterretningstjenester og cyberkriminelle i den kritiske danske it-infrastruktur.

Malware-analytiker / Reverse Engineer

Du analyserer kendt og fundet malware for derigennem at styrke evnen til at finde og modvirke cyberangreb.

Digital forensics specialist

Du gennemfører sikkerhedstekniske undersøgelser af diverse systemer og enheder mistænkt for kompromittering.

Hvad skal du kunne for at komme om bord?

Som ansøger er det ikke et krav, at du har erfaring fra lignende roller før. Det er heller ikke et krav, at du har færdiggjort en uddannelse – det vigtigste er dine grundlæggende evner samt din person. For at blive taget i betragtning som ansøger skal du kunne dokumentere viden om minimum to af nedenstående punkter:

•    Netværk og it-infrastruktur, fx almindeligt anvendte netværksprotokoller
•    Computerarkitektur og operativsystemer, fx UNIX-baserede operativsystemer
•    Dataanalyse og -behandling, fx databasesøgninger
•    Regelbaseret detektion, fx brug af yara-regler eller lignende
•    Programmering og/eller scripting

Nøglen til succes er at forstå de aktører, vi er oppe imod. Derfor er det vigtigt, at du som person har stor lyst til at udvikle dig og hele tiden lære nye ting. Du skal være en holdspiller og sammen med dine kolleger kunne arbejde tålmodigt, analytisk og metodisk. 

Dine mange muligheder for et spændende og udviklende arbejdsliv 

CFCS er – som en del af  Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) - en vidtfavnende arbejdsplads med en divers medarbejderskare. Tænder du i forvejen på arbejdet med sikkerhed, og har du i forvejen sat dig ind i noget, ikke alle ved eller kan, så møder du helt sikkert nye kolleger her, der er drevet af det samme som dig, og som du kan udvikle dig fagligt sammen med. 

Vores bedste ressource er de medarbejdere, vi har. Derfor lægger vi vægt på at oplære og specialisere dig gennem egne kurser, ligesom vi løbende søger at supplere dig med den nyeste viden fra cybersikkerhedsområdet generelt. 

Vi tror derudover på, at mennesker i balance leverer de bedste resultater, så en sund work/life balance er en naturlig del af arbejdslivet hos os.

Ansættelsesforløb med lidt mere grundighed end normalt

I FE er vi nødt til at være en smule mere grundige end de fleste andre. Du skal derfor være klar på et ansættelsesforløb, der kombinerer forskellige tests og samtaler. Du skal også sikkerhedsgodkendes. 

Vi forventer at gennemføre de første onlinetest i slutningen af september og afholde ansættelsessamtaler i København i uge 43, 2022. Målet er, at du begynder 2. januar 2023. Din nye arbejdsplads ligger på Østbanegade på Østerbro små 5 minutters gang fra Nordhavn Station og tilsvarende tæt på Østerbros mange cafeer, butikker m.m. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i øvrigt i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og din relevante faglige organisation.

Ansøgning og spørgsmål

Send venligst din ansøgning med CV via linket på denne side. Husk at mærke din ansøgning med det job, der har din primære interesse enten ”Netværk”, ”Malware” eller ”Forensics”. 

Ansøgningsfristen er den 25. september 2022. 

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte den ansvarlige HR-partner på 3332 5566, lokal 2224.

Du kan også læse mere på fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Om Center for Cybersikkerhed og Forsvarets Efterretningstjeneste 

Din nye arbejdsplads er Center for Cybersikkerhed. Vi udgør Danmarks nationale forsvar mod cybertrusler, og vi arbejder for et sikkert digitalt Danmark. Vi er med til at opdage og håndtere, når danske interesser udsættes for cyberangreb, og vi samler, opbygger og deler den viden, som kan forebygge det næste angreb.

Vi er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste med fokus på at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden. Det gør vi med et særligt mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Læs mere på fe-ddis.dk


Forsvarets Efterretningstjeneste har tre hovedopgaver:

Vi er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste. Vi varetager funktionen som national it-sikkerhedsmyndighed, netsikkerhedstjeneste og myndighed for informationssikkerhed og beredskab i telesektoren. Vi leder og kontrollerer den militære sikkerhedstjeneste og er national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område. 

Gem job

Forsvarets Efterretningstjeneste
Publiceret: 22. september 2022

Arbejdssted

Location København