Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-konsulent – du kan udvikle dig hos os

  • Leder du efter et job, hvor du kan udleve din passion for de teknologier, som du synes er spændende?
  • Er du til et velbetalt job, hvor du får masser af indflydelse?
  • Vil du indgå i et startup-præget miljø, hvor der ikke er grænser for din udvikling – og hvor du gennem uddannelse og certificeringer vil få papir på din viden?

Lige nu søger vi IT-konsulenter til System Admins. Vi har udfordringer til dig, hvad end du har flere års erfaring eller er mere ny i faget – vigtigst er det, at du har teknisk flair og forståelse.

”Når du starter, kigger vi sammen på dine kompetencer og ønsker for fremtiden. For vi kan i høj grad skræddersy stillingen til dig,”
- fortæller ejer og IT-Specialist Alex Hansen.

System Admins – vi vil være de bedste inden for vores område

I System Admins har vi et mål – vi vil være landets bedste IT-konsulenthus. Vi hjælper nogle af Danmarks største virksomheder med bl.a. Azure-infrastruktur, servere on-prem og i skyen, automatisering af processer og IT-support. Det har vi succes med. Læs mere her.

Passionen driver os – og det kan kunderne mærke. Vi har været på markedet siden 2021, og kunderne er strømmet til. Vi går op i den gode relation og den menneskelige kontakt. Vi er ikke en stor maskine, hvor man som kunde blot er et nummer i rækken.

”For nylig hjalp vi en kunde med at automatisere deres HR-afdelings ansættelses- og onboarding-processer. Det betød, at medarbejderen var klar fra dag 1 og kunne komme i gang med det samme,”
- fortæller Alex.

Bring din ekspertise i spil ude hos kunderne

Som IT-konsulent hos System Admins løser du opgaver for vores kunder som oftest befinder sig i området omkring Storkøbenhavn. Hvordan din hverdag præcis ser ud, afhænger at det projekt, du er på. Typisk vil du løse remote-opgaver ca. 2 gange om ugen fra kontoret i Søborg, og resten af tiden arbejder du ude hos kunderne sammen med deres egne tekniske teams.

Du kommer primært til at arbejde med Microsoft-teknologier og dykke ned i alt fra M365 til Azure og PowerShell. Alt afhængig af dine kompetencer vil vi sammen se på, hvilke opgaver du skal hjælpe kunderne med. Nogle af dine kerneopgaver bliver at:

  • implementere, drifte og optimere Microsoft-infrastruktur, især i cloud
  • implementere sikkerhedsløsninger
  • stå for server-installationer
  • automatisere processer
  • rådgive kunderne om, hvordan de kan gøre tingene bedre
  • yde IT-support – nogle opgaver løser du selv, andre videregiver du til vores samarbejdspartneres IT-supportafdelinger

Faglig udvikling sammen med gode kolleger

Hvis du vil udvikle dig – fagligt som personligt, er du kommet til det rette sted. Vi går op i, at du løbende dygtiggør dig via kundeprojekter, certificeringer, uddannelse og en ugentlig fordybelsesdag. Du vil få stor indflydelse, for vi er en lille biks, hvor vi lytter til dine idéer.

Det er ikke kun det faglige vi går op i, for du får også gode kolleger. De dage, hvor du er på kontoret, står dine kollegaer klar til at sparre med dig. Vi fejrer sejre sammen og stræber efter en givende og behagelig social atmosfære.

Du er skarp til Microsofts værktøjskasse

Du trives med at arbejde selvstændigt, for du vil hurtigt få dine egne kunder – naturligvis med oplæring og sparring undervejs. Samtidig forstår du at levere kvalitetsløsninger, og du er ikke bange for at kaste dig ud i nye ting.

Vi forestiller os, at du:

  • er velbevandret i M365, Azure Cloud og evt. Powershell
  • er opsat på at give en god kundeoplevelse
  • kan lide at videndele med dine kolleger
  • taler og skriver engelsk
  • er omgængelig, socialt intelligent og god til at kommunikere med kunder, kolleger og forretningspartnere.

Om Alex – din kommende arbejdsgiver

Alex er iværksætter, IT-nørd og har krudt i røven. Han er uddannet datatekniker og har tidligere arbejdet hos Netcompany og Københavns Universitet. Han går op i at behandle andre ordentligt, elsker at spille fodbold og beachvolley – og han glæder sig til at høre mere om, hvem du er.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på 72 45 90 74.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på de rigtige kandidater.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Jens Frederik Wang
Senior IT-rekrutteringskonsulent

Tlf. +45 72 45 90 74

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job