Ap­pli­ka­tions­kon­su­len­ter til arbejdet med et af landets vigtigste SAP-systemer


SAP er kernen i ATP’s IT-løsninger. I vores IT-organisation er vi mere end 70 SAP-specialister, og vi er på udkig efter flere, da vi løbende bliver betroet nye opgaver. Så hvis du vil indgå i et unikt fagligt fællesskab og udvikle på nogle af landets vigtigste digitale systemer, så har vi drømmejobbet til dig.

Kan du lide at knuse komplekse problemstillinger?

Som SAP-applikationskonsulent bliver du en del af en agil organisation, som drifter og udvikler løsninger på ATP´s Business Platform.

I ATP er SAP et strategisk valg og en platform, der favner forskellige forretningsprocesser inden for administration, tildeling og beregning af ydelser, indrapportering, opkrævninger, ind- og udbetalinger, renter, rykkere og restant på forskellige lovområder.

Vores opgavepalette er bred, og vi betros løbende nye opgaver – fx når ny lovgivning vedtages, og nye IT-systemer skal bygges, eller eksisterende skal justeres.

Da der skulle udbetales indefrosne feriemidler, var det fx her i ATP, at vi med udgangspunkt i SAP byggede en løsning på tre måneder, der endte med at udbetale 50 mia. kr. til mere end tre millioner danskere.

Til arbejdet med flere løsninger på vores Business Platform er vi på udkig efter erfarne SAP-applikationskonsulenter, som har erfaring inden for FS-CD og FS-CM samt Business Rule Framework (BRF/BRF+) eller som:

  • har kendskab til eller har arbejdet med SAP’s industriløsninger som eksempelvis Insurance eller Public Sector
  • er vant til at arbejde med løsninger, der berører forskellige teknologier
  • er nysgerrig på forretningens behov
  • motiveres af at udvikle de løsninger, der løser komplekse problemstillinger og skaber den største værdi for vores interne kunde i forretningen og i sidste ende for landets borgere.

Motiveres du at et tæt samarbejde med forretningen?

Du har en relevant IT-uddannelse og derudover er det centralt, at du:

  • trives i et job, hvor du inden for samme periode arbejder med flere forskellige opgaver
  • kan lide at deltage i hele processen i tæt samarbejde med forretning – lige fra forretningskrav til endelig implementering
  • har det godt med at arbejde i et agilt setup.

Vil du være en del af en prisvindende IT-arbejdsplads?

I ATP har vi ambitionen om at være et fagligt fyrtårn inden for digitalisering. Vi er mere end 500 IT-, digitalisering og dataspecialister, der står bag nogle af landets vigtigste systemer. Vi arbejder for et effektivt velfærdssystem og for at gøre det så nemt og enkelt som muligt at være dansker.

Fra 1. november 2022 samles vores IT-, digitaliserings- og dataorganisationer i ét samlet kompetencecenter på Kongens Vænge i Hillerød.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor barren er sat højt, både når det gælder faglighed, godt kollegaskab, trivsel og sundhed. Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi.

Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

Vi ser frem til at få dig med på holdet og til at byde dig velkommen i vores IT-organisation, der de seneste tre år har vundet titlen som finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads i Version2’s IT Company Rank.

=dig? Så send dit CV

Lyder det som noget for dig? Så skal du ikke holde dig tilbage. Send os dit CV i dag.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:

  • sektionschef, P&S SAP Consultants, Bente Kammer Biermann på 3045 4622 eller bkb@atp.dk
  • sektionschef, P&S SAP Application Consultants, Susanne Kany på 4147 3104 eller kany@atp.dk

Gem job