2do IT søger ser­vi­ce­min­de­de/ambitiøse IT-sup­por­te­re til vores af­de­lin­ger i Rødovre og Ka­lund­borg


Brænder du for at yde service og support af høj kvalitet, og er du klar til at tage din faglighed til næste niveau? Så har du nu mulighed for at kickstarte din karriere som vores nye kollega i enten 2do IT i Rødovre eller Kalundborg.

Om jobbet

Som vores nye kollega, vil du blive en del af et team bestående af NET-udviklere, IT/ERP-konsulenter samt netværksteknikere. Du vil få en udfordrende og spændende hverdag med mulighed for faglig udvikling. Din stemme bliver det første vores kunder hører. Kunderne er aldrig mere end et telefonopkald væk fra support og service af høj kvalitet.

Med en stor kunde-portefølje vil du få en udfordrende og spændende hverdag præget af mange forskelligartede opgaver afhængigt af den enkelte kundes problemstilling.

Blandt dine primære arbejdsopgaver kan nævnes:

  • 1st level og 2nd level support af kritiske IT-systemer.
  • Bindeled mellem vores kunder og resten af 2do IT
  • Løse og registrere sager af forskellig teknisk art
  • Vedligeholdelse af procedurebeskrivelser
  • Opsætning og vedligeholdelse af overvågning
  • På sigt vil du få mulighed for at udvide dine ansvarsområder i stillingen og udvikle dig i det spor du finder mest interessant.

Om dig

Du vil blive en del af et professionelt team, der altid stræber mod at levere den bedste service således, at vores kunder oplever, at de bliver taget seriøst og at der bliver taget hånd om deres problem hver gang, de er i kontakt med os. Vi forventer derfor, at du er stærkt serviceminded og kan begå dig naturligt i en udadvendt rolle med en stor kontaktflade (primært telefonisk).

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har et bredt IT-kendskab
  • At du trives i et uformelt miljø
  • Er en teamplayer
  • Taler og skriver både dansk og engelsk flydende
  • Har en stærk tilgang om at ville lære
  • Har gåpåmod og er god til at kommunikere
  • Brænder for at være med til at udvikle et team i konstant bevægelse
  • Er løsningsorienteret

I 2do IT vil du ikke blive pakket ind i vat. Vi tror på, at du lærer bedst ved at få tildelt ansvar fra start og på egen hånd løfte spændende og udfordrende opgaver. Du vil dog aldrig blive overladt til dig selv og altid have dine dygtige kolleger omkring dig til at sparre med. Derfor forventer vi, at du formår at arbejde selvstændigt samtidig med, at du er en teamplayer.

Ansøgning

Hvis du synes at det lyder som en spændende mulighed, så send os en kort og præcis ansøgning til info@2doit.nu.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Gem job