Service Delivery Manager


Er du serviceminded, og kan du skabe relationer og resultater?

Vil du være det centrale bindeled mellem sektionens IT-leverancer, og vores interne kunder i Banedanmark samt eksterne partnere? Motiveres du af at skabe den gode oplevelse i de opgaver du løser, og går du forrest for at give lidt ekstra? Så se på denne mulighed som Service Delivery Manager.

Den daglige drift er outsourcet, så du vil være ansvarlig for koordineringsaktiviteter på tværs af interne teams, samt vores underleverandører.

Dine opgaver

Denne stilling indgår i et nyt team, Service Delivery, som er ved at blive etableret, og du vil derfor kunne sætte dit helt eget præg. Det er vigtigt, at du motiveres og trives på netop dette stadie, og er klar til at løfte opgaver i sammen med de øvrige medlemmer af teamet og sektionen. Dine primære opgaver bliver at:

  • Styre interessenter og relationer med interne kunder og eksterne partnere, samt arrangere og koordinere regelmæssige statusmøder
  • Indsamle forretningsbehov og spørgsmål samt sikre tilbagemelding fra relevante interessenter i sektionen
  • Koordinere performance med leverandører på driftsaktiviteter i samarbejde med en Contract Manager
  • Koordinere og opfølge på mindre projekter, samt sikre at leverandøren implementerer forbedringstiltag, i samarbejde med en Contract Manager
  • Kommunikere med relevante interessenter i organisationen ved større incidents eller kommende projekter
  • Opfølgning på økonomi, system og teknik ved leverandørtiltag, i samarbejde med Contract Management
  • Facilitere samarbejde mellem eksterne partnere og leverandører
  • Forventningsafstemme med sektionens interne kunder i Banedanmark og eksterne partnere
  • Optimere og forbedre processer i samarbejde med andre interessenter
  • Udføre ad hoc-opgaver, samt bistå ved tværgående opgaver og aktiviteter

Hvem er du?

Du kan kommunikere, og bygge relationer, samt levere den gode oplevelse. Der er styr på detaljerne og overblikket, og der er en vedholdenhed ved opstart, udførsel og afslutning af aktiviteter. Du evner at håndtere flere samtidige opgaver, og kan bidrage både teknisk og organisatorisk.

Du arbejder selvstændigt, og er opsøgende i din opgaveløsning, og arbejdet er præget af kvalitet, præcision og ansvarsbevidsthed. Du holder aftaler og deadlines, og kan lave resultater. Du har stor forståelse for IT-anvendelse i forretningen, og kan formidle komplekse it-tekniske koncepter.

Du har et stort personligt drive, og har en struktureret og detaljeorienteret tilgang til dine opgaver. Som person er du serviceminded og bidrager med personlig og faglig interesse i dine omgivelser. Du er en glad og hjælpsom kollega - gerne med let til smil. Du har evnen til at agere i en kompleks organisation med et komplekst systemlandskab.

Derudover kunne dit CV rumme:

  • Relevant uddannelse og mindst 3-5 års erfaring i en lignende IT-driftsrolle
  • Erfaring med drift af centrale infrastruktur services fra en større organisation
  • Bred erfaring med og forståelse for understøttende kritisk IT-infrastruktur
  • Erfaring og forståelse for Life-cycle management af software og infrastruktur
  • ITIL certificeret, eller dokumenteret tilsvarende erfaring
  • Erfaring med rapportering på SLA, driftsstatistikker, aktiviteter m.v.
  • Erfaring med at arbejde i Service Now og MS Office

Hvem er vi?

Vores sektion Signalling Platforms er en del af den store organisation omkring Signalssystemer. Sektionen er ansvarlig for drift og vedligehold af tekniske applikationer, transmissionssystemer, tele- og datanetværk, samt øvrig infrastruktur, og er dermed en central del til understøttelse af trafikstyring og trafikplanlægning gennem både den nuværende og fremtidige signalteknologi.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads på vores hovedkontor centralt i København, hvor hverdagen er præget af mange opgaver i travlt miljø, hvor beslutninger kan påvirke store projekter og kritisk drift.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ellers er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 5. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Thomas Winkelmann. Send os CV og ansøgning hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg jobbet her” og følger instruktionerne.

Ansøgningsfrist: 03-10-2022

Kontakt

Thomas Winkelmann
Sektionschef
thwi@bane.dk
+45 40 74 81 47

John Nierfeldt
Programme People Manager
jnrt@bane.dk
+45 27 74 70 98


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

Gem job