Full Stack-udvikler til DGI Digital


Kan du se værdien i at udvikle løsninger til 1,6 million idrætsudøvere i Danmark?

Du vil blive ansat i DGI Digital’s udviklingsafdeling, som har ansvaret for at levere en lang række af de digitale produkter, organisationen efterspørger. Afdelingen yder digital konsulentbistand, varetager nyudvikling og vedligeholdelse af alle DGI’s interne systemer og webløsninger.

Du kommer bl.a. til at arbejde med deres egenudviklet online tilmeldingsportal, der i peak perioder har over 500 samtidige brugere. Du vil også blive involveret i nyudvikling af en foreningsportal og medlemsportal. Derudover vil der være udviklingsopgaver i deres portaler til Royal Run og dgi.dk samt deres Backoffice, der består af en Microsoft CRM-løsning med egenudviklede komponenter skrevet i C#.

Afdelingen fungerer som sparringspartnere og forandringsagenter. De er med hele vejen fra opstart af et projekt til den endelige implementering, og her vil du opleve, at der er kort vej fra idé til handling.

DGI Digital tilbyder dig

I DGI Digital er de i dag 24 medarbejdere. Du kan glæde dig til at blive en del af et SCRUM udviklingsteam på 9 personer, hvor du vil få rig mulighed for at udvikle dig fagligt gennem sparring med dine kolleger. Her er et uformelt miljø og højt til loftet. Teamet har en stor grad af frihed, hvorfor du vil få gode muligheder for at påvirke din dagligdag og tilrettelægge dine arbejdsopgaver.

Endvidere vil du løbende få mulighed for at deltage i videreuddannelse og konferencer samt blive opkvalificeret indenfor relevante områder.

DGI har velordnede personaleforhold, fælles motion i arbejdstiden, frokostordning, firmafodboldhold og mange sociale arrangementer på tværs af DGI.

Dit primære arbejdssted er DGI’s landskontor i naturskønne omgivelser i Vingsted.

Lidt om dig

Du har sikkert en relevant IT-faglig uddannelse suppleret med en god teoretisk ballast. Du brænder for udvikling af digitale produkter, og sætter en ære i at levere løsninger af høj kvalitet. Samtidig evner du en høj grad af selvledelse, tør tage ansvar, udfordre kolleger og organisationen med din faglighed.

Du har kompetencerne til at arbejde med følgende:

  • C#/.Net.
  • Umbraco
  • Angular
  • TypeScript

Du behøver ikke være på ekspertniveau, men du har lyst til at videreudvikle dine kompetencer inden for disse teknologier.

Lidt om DGI

Som It-udvikler hos DGI kommer du til at arbejde på en ikke-kommerciel arbejdsplads, som er drevet af værdier, målsætninger og et tæt samarbejde med organisationen og dens slutbrugere. Målgruppen er mere end 6.400 idrætsforeninger og over 1,6 million idrætsudøvere i Danmark. DGI har planer om at flytte til Vejle på sigt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne Sofie Kvisgaard fra Bloom rekruttering på ask@bloom.dk eller på telefon 27207336.

Vi sender løbende kandidater til samtale, så vi glæder os til at modtage dit CV hurtigst muligt.

Gem job