1-2 net­værksad­mi­ni­stra­to­rer med mod på ud­for­drin­ger søges til Fre­de­riks­berg Kommunes IT


En hverdag med teknologiske udfordringer i fokus 

Vi er ikke der, hvor vi gerne vil være. Dele af vores IT-område trænger til en kærlig hånd, lidt nytænkning og en gang knofedt. Vi har sat os et mål om, at vi vil få både virksomheder og andre kommuner til at kigge misundeligt på Frederiksbergs IT-landskab, når vi er færdige med at rydde op. Vi er en afdeling fuld af passionerede IT-specialister, men vi kan ikke gøre det selv. Vi har brug for ambitiøse, dygtige netværksadministratorer, der har lyst til at være med til at tegne de nye streger i IT-landskabet og løfte niveauet for vores IT-drift. Det, vi søger, er dig, som synes, at det er vigtigt at få ansvar og frihed til at udvikle stabile gode løsninger. Dig, der er stolt af at vide, at en bundsolid IT-drift hjælper hjemmeplejen og skolelæreren med at gøre deres job endnu bedre. Dig, hvor det kribler i fingrene efter at komme i gang med at forbedre og udvikle kommunens netværksområde. Fordi du ved, du kan.

Om stillingen 

Sammen med dygtige kollegaer kommer du til at styre netværksdelen af kommunens IT-infrastruktur. Vores tekniske installationer består af omkring 280 servere, 6000 klienter og 16000 brugere fordelt på omkring 170 adresser. Du skal arbejde med alle de klassiske discipliner omkring netværk, dvs. bl.a. routning, switching og logisk/fysisk segmentering. Udover de generelle netværkskompetencer søger vi en kollega, der meget gerne har forståelse for, indsigt i eller direkte erfaring med følgende områder: 

  • Cisco-produkter (Prime, DNA, ISE, WLC, ASA, Firepower) 
  • VMware  
  • NSX 
  • Solarwinds  
  • Ekahau 

Du kommer til at arbejde med drift af netværk, fejlsøgning på dette, etablering og opsætning af nye netværksløsninger i forbindelse med projekter. Det vil ske i et tæt samarbejde med fagområder og nogle gange eksterne leverandører. I kommunens byggeprojekter bliver du en centrale samarbejdspart og rådgiver. Du vil få ansvaret for den IT-tekniske afklaring omkring netværksløsninger, stå for planlægning og implementering af selve netværksløsningen – og ikke mindst den løbende og afsluttende dokumentation om løsningen. 

Om dig 

  • Du er faglig stærk. Andre spørger ofte dig til råds og læner sig op ad din ekspertise inden for netværk. 
  • Du kan forklare tekniske problemstillinger, så andre kan forstå dem – uanset deres faglige baggrund. 
  • Du dokumenterer dit arbejde i form af vejledninger og procedurebeskrivelser. Du sætter en ære i at sikre den vigtigste viden om kommunens netværk er solidt forankret i afdelingen og tilgængeligt for andre.  
  • Du har fokus på kvalitet i dit arbejde. Du foretrække at bruge tid på at få den rette løsning på plads fremfor at gå med en hurtig løsning, der ofte senere skal laves om.  
  • Du er god til problemløsning og hurtig til at afdække brugernes problemer. 
  • Du tager ansvar for din opgave, kan arbejde selvstændigt og samtidigt være en del af et team. 
  • Du er vant til incidenthåndtering via servicemanagement-værktøj og har gerne erfaring med ITIL-processer. 
  • Du taler og skriver ubesværet dansk og engelsk, og du har kørekort til personbil.  

Om os 

I IT-afdelingen er vi et stærkt hold på 27 ansatte, og vi skal i løbet de næste par måneder have flere med på holdet. Vi favner mange opgaver i afdelingen og har en travl hverdag, men altid med tid til fælles problemløsning og faglig sparring. Vi har et godt kollegaskab og – synes vi selv – en rigtig god humor.

Vi har fleksordning, frugtordning og løbeklub i afdelingen. Derudover prioriterer vi kompetenceudvikling højt, så der er god mulighed for videreuddannelse og fx få relevante certificeringer. 

Løn og ansættelsesforhold 

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle et personligt tillæg. Der er tale om en fast stilling på fuld tid (37 timer om ugen). Stillingen er til besættelse pr. 1. november eller før. 

Yderligere oplysninger 

Du kan få mere information om stillingen hos fg. leder af Infrastruktur og Arkitektur Mads Printzlau på telefon 28982082 eller mail til mapr04@frederiksberg.dk.

Vi skal have din ansøgning senest 26. september kl. 12.00 – og vi glæder os meget til at læse den. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og senest i uge 39.   

Gem job

Frederiksberg Kommune
Publiceret: 13. september 2022

Arbejdssted

Location Frederiksberg