IT-konsulent med ser­vi­ce­gen til support og sy­stemad­mi­ni­stra­tion


Har du erfaring med IT-support og systemadministration og ønsker du en alsidig rolle i en virksomhed med stor fleksibilitet og mulighed for faglig udvikling?

På vegne af Forenede Gruppeliv søger vi netop nu en IT-konsulent, der skal være med til at supportere deres brugere og drifte deres IT-løsninger.

Forenede Gruppeliv (FG) er Danmarks største leverandør af gruppelivsforsikringer. Deres kunder er Staten, kommuner, faglige organisationer, private virksomheder og mange andre. FG’s forsikringer giver mange danskere et vigtigt sikkerhedsnet, og de ansatte på Krumtappen i København sætter derfor en stor ære i at arbejde med hurtig, velfungerende og sikker sagsbehandling for at tilsikre størst mulig kundetilfredshed.

Din dagligdag som IT-konsulent i FG

Kan du lide at arbejde selvstændigt, og trives du med mange forskellige opgaver, hvor service fortsat er første prioritet, så er det dig, som vi leder efter. Der er ofte travlt, og der er høje forventninger til, at alle tager ansvar for at løse opgaverne. Det er derfor vigtigt, at du motiveres af en hverdag, der kan være hektisk og til tider uforudsigelig.

Din kommende afdeling består af i alt 7 mand, der udover din leder, består af 4 udviklere samt dig og din kollega der står for drift og support. Du får en varieret dagligdag, der kommer til at bestå af opgaver lige fra 1st og 2nd level support af de cirka 40 medarbejdere i huset, support på AV-udstyr, til test/overvågning af systemer, serverdrift og patching m.m.

FG har valgt at outsource en stor del af driften, bl.a. bliver deres servere primært hostet ude af huset; derfor vil der også være en del dialog med eksterne samarbejdspartnere, der leverer ydelser til FG indenfor deres kompetenceområde.

Udover ovenstående, arbejder drift og support med følgende teknologier og områder:

  • Windows Server 2012-2019
  • SQL Databaser, Cisco Firewall
  • VMware
  • Microsoft 365
  • Risikovurdering og generel IT-sikkerhed
  • Support og fejlindberetning på FGs egenudviklede SW-løsninger
  • Oprette brugere i AD
  • Printere, mobiltelefoner m.m.

Din baggrund og faglighed

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som enten IT-supporter eller datatekniker. Det vigtigste er dog, at du som minimum har 3 års erfaring med at arbejde med en bred vifte af drifts- og supportopgaver og at du besidder en naturlig teknisk nysgerrighed. Samtidigt trives du i dialogen med både interne og eksterne samarbejdspartnere – at være servicemindet og udadvendt, er alfa og omega for at lykkes i rollen.

Du er velbevandret indenfor MS stacken og har arbejdet med drift at servere, patching, netværk m.m. Er der teknologier og områder i rollen hos FG som du ikke har beskæftiget dig med tidligere, ser du det som en spændende udfordring at lære om disse og videreudvikle dig fagligt.

FG er for øjeblikket i gang med en transition fra on-prem til cloud, så hvis du har erfaring med Azure er det et klart plus. Alternativt skal du have lyst til at dygtiggøre dig og evt. blive certificeret indenfor dette område.

Sidst men ikke mindst, er det et krav at du behersker dansk i både skrift og tale og at du kan begå dig på engelsk.

Du tilbydes

En virksomhed hvor du i høj grad kan være med til forme din egen fremtid og karriere – FG tilskynder at man tager uddannelse efter behov, indenfor områder der relaterer til ens opgaver. Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og attraktive medarbejdergoder, der består af en attraktiv pensionsordning betalt af FG, sundhedsforsikring, fleksibilitet mht. til hjemmearbejde, 5 ugers ferie, 5 omsorgsdage, frokostordning, flekstid samt ulykkes- og gruppelivsforsikring. Alt dette i en sund virksomhed som værner om deres ansatte, og som garanterer, en velfungerende work/life balance og høj medarbejdertilfredshed.

FG’s kontor ligger på Krumtappen i Valby med god infrastruktur, hvad enten du foretrækker offentlig transport, cykel eller bil.

Læs mere om Forenede Gruppeliv her: https://www.fg.dk/

Interesseret?

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Robert Krogh Steffensen på rks@bloom.dk eller mobil 53 62 9

Gem job

Bloom søger for Forenede Gruppeliv
Publiceret: 14. oktober 2022

Arbejdssted

Location Valby