Er du Ritzaus nye IT-konsulent?


Ritzaus Bureau søger en engageret og fagligt stærk IT-konsulent, som kan understøtte bureauets unikke produktionsfællesskab med driftssikre løsninger i samarbejde med kollegaer fra IT & Udvikling. 

Som Danmarks største nyhedsbureau leverer Ritzaus Bureau nyheder i tekst, lyd og billeder til de danske medier døgnet og året rundt. Bureauets kerneprodukt er en generel nyhedstjeneste, der produceres af Ritzaus mange redaktioner. Din primære opgave som IT-konsulent bliver at understøtte dette produktionsfællesskab i samarbejde med driftsteamet. 

Troværdighed, hurtighed og kundefokus er nogle af Ritzaus grundværdier. Vi har en grundlæggende, fælles ambition om at lytte til og forstå vores brugere og den kontekst, som vores løsninger skal anvendes i. Vi søger en IT-konsulent, som er løsningsorienteret, og som kan samarbejde med andre faggrupper på tværs af bureauet. Bureauets grundværdier gælder også for vores IT-systemer og IT-infrastruktur, hvor et stærkt samarbejde mellem journalistikken og IT er helt afgørende for at vi lykkes. 

Opgaverne vil spænde vidt, og du vil bl.a. arbejde med: 

  • Implementere og vedligeholde Microsoft 365-virksomhedsløsninger 
  • Microsoft Intunes implementering og administration 
  • Administration af Active Directory 
  • Samarbejde med brugere og partnere om moderne arbejdspladsløsninger leveret af Microsoft 365 
  • Hjælpe brugere gennem løbende observation af brugerprocesser med at udtænke løsninger og gøre brug af flere muligheder inden for platformene 
  • Drift af Windows/Microsoft på både servere og arbejdsstationer 
  • Design og implementering af tekniske løsninger  
  • Fysiske arbejdsstationer 
  • 2nd level bruger support 

Den daglige servicedesk funktion er udliciteret til en ekstern partner, så intern brugersupport håndteres i afdelingen primært på et strukturelt niveau.   

Kollegaerne  

Som IT-konsulent i vores driftsteam indgår du som en del af holdet i IT & Udviklingsafdelingen. I afdelingen er vi 13 medarbejdere, der innoverer, drifter, udvikler, projektleder og udfører bureauets udviklingsprojekter. Vi har et godt kollegialt miljø, hvor vi gør noget ud af at hjælpe hinanden og dele den viden vi tilegner os løbende.   

Dine kompetencer og erfaring 

  • Erfaring med at implementere, konfigurere og vedligeholde Microsoft 365-virksomhedsløsninger, herunder SharePoint, Teams, Intune, Exchange Online og alle relaterede teknologier 
  • Erfaring med Active Directory og Azure AD 
  • Struktureret tilgang til konfigurering og drift 
  • Stærke analytiske, fejlfindings- og problemløsningsevner. 
  • Stærke tekniske dokumentationsevner 
  • Evne til at se muligheder i ny teknologi, der kan komme dine kollegaer i hele huset til gode 
  • Gode samarbejdsevner  

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:  

  • Andre styresystemer end Microsoft (iOS, Lixux m.m.) 
  • .NET-udvikling 
  • VMware 
  • Kendskab til Veeam backup eller backup af andre virtuelle miljøer 

Derudover forestiller vi os at: 

  • Du brænder for at skabe en proaktiv IT-driftsfunktion med en tydelig faglighed i organisationen
  • Du lægger en ære i at aflevere velstrukturerede løsninger med fokus på brugerens behov 
  • Du kan arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og systematisk med projekter og følge dem til dørs
  • Du kan indgå i forskellige, samtidige udviklingsteams og er god til at omsætte forretningens behov til løsninger
  • Du interesserer dig for at lære og dele ny viden 

Ritzau kan tilbyde dig 

Ritzaus Bureau spiller en betydningsfuld rolle i det danske samfund. Vi kan derfor tilbyde dig et job som IT-konsulent, der hver dag bidrager til samfundet med troværdige og hurtige informationer. Der er tale om et varieret job, hvor arbejdsopgaverne spænder bredt, hvor du er med til at opbygge fremtidens redaktion. 

Vi vægter en fleksibel arbejdsplads højt, og der er derfor gode muligheder for hjemmearbejde. Vores kontor er placeret i hjertet af København på Store Kongensgade, hvor IT og Udvikling arbejder i et dynamisk samarbejde med hele huset. På Ritzau vægtes samhørighed og fællesskab højt, hvorfor man på sine hjemmearbejdsdage vil savne den gode kaffe og de hyggelige snakke med sine kollegaer i afdelingen og rundt i huset. Vi holder løbende fredagsbarer og halvårlige fester, hvor vi mødes på tværs af afdelinger og redaktioner.  

Din løn vil blive sat efter kvalifikationer. Vi vil gerne sikre os, at du som medarbejder føler at du udvikler dig i jobbet som IT-konsulent, og derfor tilbyder vi også efteruddannelse efter behov. 

Skal du med på holdet? 

Har du lyst til at blive en del af en unik og historisk virksomhed, der arbejder B2B i den danske medie- og kommunikationsbranche, så er stillingen måske noget for dig? Send en ansøgning og CV, hvor du beskriver, hvorfor du er det rette match i stillingen som Ritzaus nye IT-konsulent.  

For at ansøge stillingen skal du trykke videre på 'Søg jobbet her' i bunden af dette opslag.

Det er ikke nødvendigt at vedhæfte et billede i din ansøgning.   

Vil du vide mere? 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for IT & Udvikling Mette-Lene Østergaard Biel på mle@ritzau.dk eller tlf. +45 3010 3264.  

Om Ritzaus Bureau  

Ritzaus Bureau er Danmarks største nyhedsbureau, der leverer nyheder og information i tekst, lyd og billeder til alle klassiske danske nyhedsmedier og til mange store danske virksomheder og organisationer; til ministerier, Folketinget og en række institutioner.   

Ritzaus Bureau har ca. 170 medarbejdere, hvoraf lidt over halvdelen er journalister.  Ritzau leverer pressebilleder til medierne, men sælger også billeder til mange andre. Ritzaus Bureaus billedbase udgøres af mere end 80 mio. fotos, og der kommer ca. 50.000 nye fotos til om dagen.   

I de senere år har Ritzaus Bureau især øget omsætningen af PR Tools til kommunikationsbranchen, og denne vækst forventes at fortsætte i de kommende år.  Ritzau leverer kun business-to-business. Forretningsmodellen bygger på, at Ritzau producerer indhold eller anden service, der kan anvendes af mange, og næsten hele omsætningen er baseret på abonnementer.  Ritzaus Bureau er ejet af en gruppe af klassiske medier. Ritzau værdigrundlag er at være troværdig, hurtig, upartisk og kundeorienteret.   

Ritzaus motto er ”Når fællesskab er en fordel”, og det kendetegner også arbejdspladsen. Vores ledelsesværdier er helhed, hold, tillid, åbenhed og ordentlighed. 

Ansøgningsfrist: 5. oktober 2022.

Gem job

Ritzaus Bureau A/S
Publiceret: 16 September 2022

Arbejdssted

Location København