IAM pro­ce­se­jer til ad­gangs­sty­ring

Vil du bidrage til forebyggelse af intern svindel og være med til løsningen af opgaver med høj samfundsrelevans indenfor adgangsstyring, brugerstyring og sikkerhed? Vil du arbejde med koordinering og sikkerhed i en kompleks organisation med stor variation i opgaverne? Så har vi et spændende job til dig!

Et kontor under udvikling

Kontoret Adgangsstyring blev etableret i maj sidste år og har ansvaret for adgangsstyring og forebyggelse af besvigelse. Kontoret er placeret i Udviklings- og forenklingsstyrelsen. Du skal sammen med de nuværende 15 medarbejdere, kontorchefen og de kommende medarbejdere være med til at udvikle kontoret og brugerstyringsområdet.

Vi er i gang med flere tekniske projekter inden for brugerstyring og sikkerhedsområdet, og har brug for en profil, der er analytisk skarp, datastærk og struktureret til vores Adgangsstyringskontor til at medvirke til rådgive, designe og implementere løsninger, der sikrer effektiv adgangsstyring og forebygger risici for besvigelse.

I stillingen vil du indgå i et team af procesejere, der er ansvarlige for vores adgangsstyringssystem Omada og processer for adgangsstyring. Du skal fungere som bindeled mellem forretningen og IT samt sikre at både de forretningsmæssige og compliancemæssige krav overholdes. Du vil være medansvarlig for en række brugerstyrings-, autorisations- og sikkerhedsopgaver af både operationel og taktisk karakter.

Dine arbejdsopgaver vil være varierende, og du vil blandt andet skulle:

  • Opbygge et dybt kendskab til vores IAM-løsning Omada samt systemkomplekset i Skatteforvaltningen
  • Sikre videreudvikling af Omada og sammenhæng til adgangsstyringsprocesser
  • Rådgive og medvirke til implementering af effektiv funktionsadskillelse, roller og adgangsstyringsprocesser
  • Udarbejde ændringsforslag og løsningsforslag i samarbejde med systemejer og Omada-konsulenter
  • Medvirke til forslag til procesoptimering indenfor adgangsstyring og kontroller på adgangsstyringsområdet
  • Vurdere forslag til løsninger inden for brugerstyring, sikkerhed og autorisationer
  • Change og release management for Omada i henhold til ITSM-processer
  • Udarbejde system og procesdokumentation
  • Skabe overblik over brugeradgange og rettigheder på tværs af flere systemkomplekser
  • Medvirke på flere projekter inden for brugerstyring eks. styring af privilegerede rettigheder (PAM), bedre beskrivelser af roller og rettigheder samt rollekoncepter
  • Sikre overholdelse af interne og eksterne krav og regler ift. sikkerhed og compliance samt best practice for IAM (Identity and Access Management)

Hvem er du?

Vi ser gerne, at du har en længerevarende uddannelse. Du har måske relevant erhvervserfaring  fra en IAM-løsning / brugerstyringsområdet, f.eks. Credential and Identity Management (CIM), Identity Rights Management (IRM), Access Control (AC) og Identity and Access Management (IAM/IdAM). Du har gerne erfaring med Omada Identity. Eller du kommer med en baggrund som systemejer, produktejer, product owner eller lignende.

Du er stærk til at kommunikere og samarbejde, har lyst til at forstå arbejdsprocesser fra et forretningsperspektiv og forstår at udnytte de muligheder, en given it-løsning rummer. Dine evner til at analysere, rådgive, facilitere og kommunikere i øjenhøjde skal være solide, så du kan forene mange interessenters synspunkter til en fælles løsning og skabe opbakning om beslutninger.

Vi forestiller os, at du er:             

  • hurtig til at sætte dig ind i en nye, komplekse problemstillinger og gribe en opgave struktureret an
  • proaktiv og selvstændig med evnen til at drive forskellige typer sager og opgaver
  • procesorienteret med øje for at inddrage de rette kompetencer til at løse problemstillinger
  • tager individuelt ejerskab af opgaver, du tager ansvar og du får afsluttet dine opgaver.

Din nye arbejdsplads

Vores kontor er uformelt, dynamisk og sparrende. Vi har fokus på trivsel og personlig udvikling i en hverdag med højt fagligt niveau og interessante opgaver, der løfter vigtige samfundsmæssige kritiske opgaver.

”Vores kontor er nyt, og derfor kan vi sammen bygge det op. Min vision er, at det skal være let at gøre det rigtige,” siger kontorchef Suzette Wagner og fortsætter, ”det komplekse arbejde vi har med at gøre, gør at vi bruger tid på at indarbejde vores læring og forbedre vores daglige arbejde og hele tiden blive dygtigere, både hver især, men i den grad også som team.”

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest d. 09.10.2022. Der afholdes samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Suzette Wagner på telefonnummer +45 72 37 31 90.

I forbindelse med ansættelsessamtalerne kan der blive anvendt test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Udviklings- og forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

 Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Gem job